Brugervejledning
Søgning
Hurtig søgning
Ved at bruge den hurtige søgning i boksen øverst til venstre er det muligt at lave en simpel søgning på et opslagsord i ordbøgerne. Sørg for at "ordbogsbase" er afprikket og vælg mellem en søgning på dansk eller latin. Skriv søgeordet i søgefeltet og klik på "søg" eller tryk [retur].
Simpel søgning
Ved at klikke på ”Søg i ordbøgerne” på forsiden eller "Ordbogsbase –> Simpel søgning" i navigationssøjlen til venstre kan man lave enkle søgninger på opslagsord på dansk eller latin. Man skal vælge mellem dansk og latin. Søgeordet skrives i søgefeltet, og søgningen påbegyndes ved at klikke på "søg" eller trykke [retur].
Udvidet søgning
Ved at klikke på "Udvidet søgning" kan man skærpe sine søgemuligheder. Ligesom i alle andre søgninger skal man vælge mellem at søge i det danske ordstof eller det latinske. Man skal også vælge mellem kun at søge i opslagsord (dvs. lemmaer/ækvivalenter) og i den fulde ordbogstekst (dvs. at der søges i hele artikler ikke kun i opslagsordene).
Hvis man ikke foretager sig andet, inddrager søgningen et stort antal mulige stavemåder. Hvis man kun vil finde den stavemåde man har tastet, skal man vælge "Søg kun i eksakt stavemåde (varianter, synonymer, og alternative stavemåder udelades)" ved at afkrydse firkanten.
Ordbogsartiklerne indeholder tit en række oplysninger om morfologi (bøjningsendelser), grammatik (fx køn), prosodi (stavelsernes kvantitet, som ligger til grund for ordenes betoning) og andet (fx etymologi og antikvarisk information). Derudover bliver der nævnt steder, personer og autoriteter (forfattere eller værker hvori opslagsordet kan findes anvendt) og der bliver brugt eksempler og citater. Det er muligt kun at søge specifikt i artikler der indeholder en eller flere af disse oplysningstyper ved at afkrydse den/de pågældende firkanter i afsnittet "Søg kun i artikler der indeholder".
Endelig kan man begrænse søgningen til en enkelt ordbog eller et udvalg af dem. Det gør man ved at afkrydse den/de ønskede ordbøger i "Vælg ordbog/ordbøger". Hvis ikke man vælger andet, foregår søgningen automatisk i alle ordbøgerne.
Wildcards og operatorer
Det er i alle søgeformer muligt at trunkere ord i søgefeltet. Denne form for wildcardssøgning foretages med * (=nul eller flere bogstaver) og ? (=ét bogstav).
For eksempel:
consul? finder consulo
consul* finder bl.a. consul, consularis, consulatus, consulem, consulere
*consul finder bl.a. consul, exconsul, proconsul
*consul* finder bl.a. consul, consultus, consultatio, inconsulto, jureconsultus, proconsul
Obs. Da ordbøgerne ofte skriver sammensatte ord i to ord, ses der i søgningerne bort fra ordmellemrum. Det betyder at en søgning på kvinde* finder såvel quindekaabe som quinde kaabe, men også quinde i og quinde som. Der må altså påregnes en del støj i søgning med trunkering.
Obs. Ved trunkering skal tekststrengen være på mindst tre bogstaver. Dvs. fx at med*ca er ok, men me*ca er ikke ok.
Med operator OG (med store bogstaver) finder man artikler der indeholder både ordet til venstre og ordet til højre for OG.
For eksempel:
mand OG kvinde finder bl.a. qwynde sterck som i mand, qwynde som gerne vil have mand, som er baade mand og quinde, mand som haffuer Quinde sorg, Quinde/ som haffuer Mands hierte, Nidkier Mand eller quinde
mand OG kvinde OG stærk finder kun qwynde sterck som i mand
Man kan kombinere operator OG med wildcards.
For eksempel:
peng* OG veksl* finder penninge veeslere
Resultatvisning
I første omgang vises de fundne opslagsord med oversættelse og en henvisning til ordbogen. Har man søgt på et dansk ord, er det de danske hits der står først, så de latinske ækvivalenter eller oversættelser, og til sidst ordbogshenvisningerne. Henvisningerne viser ordbog (forfatter og udgivelsesår), kapitelnummer og sidetal (kapitelnummer og sidetal henviser til kapitelnummer og sidetal i ordbogsbasen og ikke nødvendigvis i forlægget). Ved mouseover over kapitelnummeret kan man få kapiteltitlen frem.
Det er muligt at sortere denne resultatliste enten alfabetisk (dansk og latin) eller efter ordbog. Klik på "sortér alfabetisk" eller "sortér efter ordbog" øverst i de tre kolonner. Hvis man sorterer efter ordbog, vises ordbøgerne kronologisk og resultaterne inden for hver ordbog i den rækkefølge de forekommer i i bogen.
En anden nyttig måde at sortere resultaterne på er ved at klikke på "vis ORDFORMER af denne søgning". Her får man en liste over de fundne hits sorteret og grupperet under stavemåde. Man kan enten klikke på en bestemt stavemåde for kun at se de resultater der er stavet på den måde, eller man kan komme tilbage til resultatssiden ved at klikke på "tilbage til søgeresultat".
Nogle af ordene i resultatlisten står måske i rødt. Alle ord i rødt har mouseover-funktion. Ved mouseover får man forskellige oplysninger om ordet frem. Der kan være tale om:
-
oplysninger om rettelser foretaget af udgiverne
-
oplysninger om redaktionelle indgreb fortaget af udgiverne
-
forklaring af person- eller stednavne
-
identifikation af navne på forfattere eller værker
-
identifikation af citater
-
opløsning af forkortelser
-
ordforklaringer
-
diverse forklarende noter
Ved at klikke på en række i resultatlisten kommer man frem til artikelvisningen. Her ser man hele artiklen, hvori søgeordet står, i en svævende boks. Også her kan man bruge mouseover over de ord, der står i rødt. Ved at klikke på forfatternavn og udgivelsesår kommer man til en præsentationsside om ordbogen. Derudover kan man scrolle op til den foregående artikel og ned til den næste ved at klikke på "▲ op" og "▼ ned". Artiklen lukkes ved at klikke på . Man kan se den side, artiklen står på, ved at klikke på "► kontekst". Et klik på "► faksimile" får et jpeg-billede af siden frem.
Går man ind på kontekstvisningen, kan man bladre frem og tilbage i ordbogen. Man kan også klikke sig ind på faksimilesiden eller tilbage til søgeresultatssiden.
I faksmilevisningen er det også muligt at bladre frem og tilbage og klikke videre til kontekstvisningen og søgeresultatslisten. Faksimilerne er tilklippede fotografier af UJDS-udgaverne af det 16. århundredes vokabularier og i tilfældet med Colding (1622 og 1626) selve bogens blade (taget i fotoafdelingen på Det Kongelige Bibliotek, København).
Tekniske specifikationer
For at man kan få størst mulig gavn af websiden, skal computerens software opfylde følgende minimumskrav:
-
Websiden validerer mod W3C-anbefalingerne. Den er testet i Netscape 6, Mozilla 1.3, Firefox 1.0 og Internet Explorer 6. Enhver browser der understøtter W3C-anbefalingerne (i tilstrækkelig grad), vil dog også vise siden med korrekt layout.
-
Cookies skal være slået til.
-
For at man skal kunne se hele websiden uden at bruge den horisontale scrollbar skal skærmopløsningen stilles på 1024 x 768 pixels eller højere.
-
Websiden bruger skalerbare fonte, hvilket betyder at man kan sætte tekstens størrelse op og ned inden for browseren. Det gøres på de fleste browsere ved at klikke på
Vis/View
i browserens værkstøjslinje og såTekststørrelse/Text Size
–Forøg/Increase
eller Formindsk/Decrease afhængig af hvad man foretrækker. En del browsere understøtter skift af skrifttyper via tastkombinationen"CTRL+"
og"CTRL–"
-
Alle faksimilerne på denne webside er farve-jpeg's. Man skal sørge for at antallet af farver på computeren er sat til 32.000 eller mere.