Tekstbase - kontekst
Du er på side 26 af 38 sider (Side B6r i forlægget)
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - LATIN
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
His est, aut solido mens ex adamante, vel imis
Visceribus gestant plus quàm mortalia corda.
Qui fuerint illi ex nostratibus, ergò recense.
Atque Carinarum, quæ constant, nomina pande.
(THYR:)
Nil moror; vt virtute prior fuit, Ordine primus
Occurrit simul Herluffus, fœliciter ortus
Stemmate Trollorum: celerem qui ritè fauente
Fortuna, rexit Fortunam: quique superba
Exitium Maglosa tibi tulit, idque stupenda
Mole licet, nec non immensis viribus esses:
Solaque tu puppes alias contemseris omnes.
Et licet (vt fama est) Proteus Nereidas inter
Mole sedens, virides siccant dum sole capillos:
Et conchæ inflatu Triton, dum cætera Pontj
Numina permulcet (placidis pars innatat vndis
Parsque vehebatur frenati tergore piscis)
Te visa, pauido mox sunt formidine cuncti
Perculsi, in fundo seque abdunt æquoris imo:
Excitus ipse etiam, subitò motusque tumultu
Neptunus, causamque suæ dum Tethyos alti
Miratur gemitus, scrutaturusque quid hoc sit,
Protinus è tremulis madidum caput exerit vndis:
Vt primùm tumidis, vidit te incedere velis,
Pugnandum ratus summo de iure tridentis,
Confestim rapido trepidans se vortice mergit.
Non tamen Herluffum terrere pericla valebant,
Siue fugare metus: quin contrà audentius iret.
Nec prius absistit, quàm te cecidisse videret,
eller besidde et sind af det hårdeste stål, eller også
inde i legemets dyb ha hjerter der overgår menskers.
Hvem var dog de i vort hjemlige folk? Du må nævne dem alle.
Ja, og giv mig de navne du ved, på de skibe der deltog.
(Thyrsis:)
Det skal jeg gøre! Og først, i rang såvel som i mandsmod,
kom hr. Herluf, en mand der var fornemt og lykkeligt rundet
ud af Trollernes slægt, det var ham der med støtte i skæbnen
styrede skæbnen for os, og som voldte dit endeligt, stolte
Makalös, du hovmodige skib, hvor ganske utrolig
end din størrelse var, og umådelig mægtig din slagkraft,
og hvor meget du end så ned på de øvrige skibe.
– og (hvis rygtet har ret) skønt Proteus, som sad mellem Nereus'
døtre der tørred det havgrønne hår i solen, og Triton
mens han med klang fra konkyliens horn vederkvæged de andre
guder i havet (der dels svømmer om i de rolige bølger,
dels lod sig bære omkring på ryggen af tæmmede havfisk)
– skønt de altså ved synet af dig straks, slået af rædsel,
dykked og gemte sig bort dybt nede på bunden af havet.
Neptun selv blev skræmt op af det pludseligt udbrudte røre,
han forundredes svært over hvorfor hans Tethys så højlydt
jamred, og for at få klar besked om hvad dette ku være
stak han sit drivvåde hoved til vejrs fra de vuggende bølger.
Og så snart han så dig komme med sejlene fulde,
stod det ham klart at nu sku der kæmpes om magten på havet,
hvorfor han rystende angst dykked ned i det brusende havdyb.
Herluf formåede den slags farer dog ikke at kyse,
frygt jog ham ikke på flugt, han drog tværtimod taprere fremad.
Og han helmede først da han så du var nede med nakken,
