Tekstbase - kontekst

baade neere hoes Doctern oc oppe hoes mig, de Iærnstænger bleffwe oc icke meere lucte for der neere, for ded uderste Fengsel, men for mig bleff altiid 4. døre lucte. En dag Pær skulle lucke, kaste hand en Ducke silcke ind til mig oc sagde; giør mig deraff en Rem i miine Boxer; Ieg loed saa som ieg icke hørte ded; spurte quinden ad, hwad ded war hand sagde? Hun sagde mig samme ord; Ieg loed alt som ieg icke troede ded; giorde en latter der aff, oc sagde, skal ieg giøre hannem baanded, saa wil hand wel att I skal binde hands Boxer; der falt nu latters snak om, imod att der skulle spiissis, saa siger ieg til quinden, flyer Pær sit silcke igien, oc siger, att ieg endnu aldrig giorde nogen BoxeRæm, ieg wed icke huorledis den skal giøris; (Imod saadant maatte ieg tage med leende Munde:) Paa de tiider som worris forrige Gaard her i Byen, (huilcken wii haffde forskreffwen oss fra paa Borringholm der wii der ware fangen) bleff neederbrut, oc en Støtte (eller hwad ded er) til min Herris Wanære opsat, kom Slosf. ind der til Middag bleff opluct, oc satte sig paa min Seng (ieg war da noget Vpasselig) begynte att snacke om forrige tiider (Ieg wiste alt att der bleff bryt neer paa Gaarden) regnet op alt ded hand meente kunde smerte mig att haffwe mist; til min Caret oc hæste til; Aber (sagde hand) das alles ist nichts gegen den shønnen Hoff, (strøg den vd paa ded herligste) der liegt nu darnider vnd ist kein Stein auff den andren; ist das nicht zu beklagen mein liebes Frewlein? Ieg swarte, Der Kønig kan mit dem seinigen machen was er wil, Der Hoff ist eine gerauhme zeit nicht vnser gewesen; Hand bleff alt wed, att beiamre