Tekstbase - kontekst
Du er på side 62 af 97 sider (Side 114 i forlægget)
Document Buttons
prelatos, monachos, sacerdotes et clericos Rhomano pontifici parentes, esse papistas atque Rhomane tyrannidis satellites. Proinde quicquid hactenus habitum sit sacrosanctum, ac ueluti ab apostolis et apostolorum auditoribus nobis traditum religiose seruandum, ut est sacer ritus celebrandi missam, uotorum obseruatio, ciborum abstinentia, defunctorum commemoratio, sacramentorum administratio, bene operandi studium, aliaque multa, que ad uirtutum scholam pertinent, aiebant esse papistica atque Rhomane auaritie figmenta, nec quicquam uolebant esse ad salutem consequendam necessarium, preter unam solam fidem, opera magis esse oneri quam honori, quod sint inanis glorie atque hypocrisis ineuitabilis materia. Adeo cecutiebant miseri homines, ut propter quarundam rerum abusum, ac quosdam impios pontifices, mallent confundi ac subuerti omnia Christianismi sacramenta, ac pietatis rudimenta aboleri, quam quorundam impuritatem ad calculum et correctionem uocari. Habebant autem omnes eiusdem factionis sectatores uirulentissimas atque maledicentissimas linguas, quando absterso omni pudore nihil frontis erat in illis. Quandoquidem uiros sanctissimos, martyres et confessores (quorum memoria fuit semper sacrosancta) non uerebantur appellare lupos, impostores, seductores, fures, animicidas et latrones. Et cum hec agerentur, erant ciuitatis Malmogensis consules Vestphalus quidam Ieorgius Cocus, faber monetarius, homo preter usuram, peculatum et imposturam, etiam multis adulteriis infamis, et quidam Iacobus Nicolai, ut natu maior, ita impietate ac impudentia altero non inferior. Hii duo
alle Prælater, Munke, Præster og Klerke, som adløde Romerpaven, vare Papister og romerske Tyrannis Drabanter. Alt hvad der derfor hidtil er anset for helligt og ukrænkeligt og af Apostlene og deres Tilhørere er overleveret os som noget, der fromt bør overholdes, saasom Messens højtidelige Forvaltning, Løfternes Iagttagelse, Afholdenhed fra visse Spiser, de dødes Ihukommelse og Begængelser, Forvaltningen af Sakramenterne, Nidkærhed i gode Gerninger og meget andet, der er en øvelse i Dyd, alt det, sagde de var papistiske Opdigtelser, der havde deres Udspring fra Roms Gerrighed, og de paastode, at kun eet var fornødent til Sjælenes Frelse, Troen alene, men at Gerningerne mere vare til Byrde end til Hæder, fordi det ikke kunde undgaas, at de gave Anledning til tom Forfængelighed og til Hykleri, Saa forblindede vare disse elendige Mennesker, at de, fordi der havde fundet visse Misbrug Sted og fordi enkelte Paver havde været ugudelige, hellere vilde, at alle Kristendommens Sakramenter skulde forstyrres og forvendes og Gudsfrygtens første Spirer kvæles, end at enkeltes Urenhed skulde drages til Regnskab og revses. Desuden havde alle dette Partis Tilhængere den giftigste og mest bagtaleriske Tunge; thi de havde aflagt al Blufærdighed og havde ikke længere Skam i sig, siden de ikke bluedes ved at kalde de helligste Mænd, Martyrer og Bekendere, hvis Minde altid er blevet anset for helligt og ukrænkeligt for Ulve, Bedragere, Forførere, Tyve, Sjælemordere og Røvere. Medens alt dette foregik, vare en Vestfaler ved Navn Jørgen Kock og en Mand ved Navn Jep Nielssøn Borgmestere i Malmø. Den førstnævnte af disse var Møntmester og et Menneske, som foruden ved Aager, Underslæb og Bedrageri ogsaa var ilde berygtet for sine mange Ægteskabsbrud; den sidstnævnte var noget ældre af Alder og stod heller ikke tilbage for den anden i Ugudelighed og Skamløshed. Disse to
