Tekstbase - kontekst
Du er på side 64 af 97 sider (Side 116 i forlægget)
Document Buttons
perpetui celibatus fecisset, captus insano amore, duxit et ipse
puellam quandam uxorem, inuitis eiusdem puelle curatoribus, omnibusque amicis
reclamantibus, qui ut incredibilem libidinis sue furorem coniugij titulo fucaret, bis
librum edidit de sacerdotum, monachorum ac monialium coniugio, uernacula lingua, uerum
calumniis et mendaciis adeo plenum, ut sit
Anno domini .1529.xxix aprilis oppetiit mortem uir nobilis ac perpetua memoria dignus,
D. Lago Wrnæ episcopus Roschildensis. Cepit namque, uigente adhuc etate, anno etatis
sue, ut creditur, sexagesimotercio, squinantia siue angina laborare, qua suffocatus,
quinta die mortuus est. Solet morbus ille, quando fatalis est, quinta die a correptione
mortem inferre, et ultra illum diem uix sinit quenquam uiuere, cum plerumque etiam
primo, secundo et tercio die interemisse compertum est. Porro cum ipsa natura, omnium
rerum parens, aut potius nature deus preclaro huic uiro eximias quasdam dotes
contulisset, adeo ut erudicione, doctrina, facundia ac uaria morum grauitate uniuersos
regni episcopos precederet, quibus rebus cum prudentissime
at han for evig Tid vilde leve i ugift Stand, blev han greben af en vanvittig Kærlighed og tog endogsaa en Pige til ægte, uagtet samme Piges Værger ikke vilde give deres Samtykke hertil og uagtet alle hans Venner advarede ham derimod, og for at han kunde besmykke sin kødelige Bryndes fast utrolige Afsind med ægteskabets Navn, udgav han to Gange paa Modersmaalet et Skrift om Præsters, Munkes og Nonners ægteskab, men saa fuldt af Bagvaskelser og Løgne, at det er mere løgnagtigt end Løgnen selv, mere bagvaskerisk end Bagvaskelsen selv. Thi da han var bleven Ægtemand, skiftede han i den Grad Sind og bed i den Grad Hovedet af al Skam, at han blev den skamløseste af alle Lutheranerne og skrev og lærte meget paa den skamløseste Maade, uden det mindste Omdømme, ogsaa uden det mindste Overlæg, men alene forblindet af sin Ærgerrighed; thi han var en Træl af sin Æresyge.
I Herrens Aar 1529 bortkaldtes paa den 29 April en Mand af adelig Byrd, der fortjener at mindes til evige Tider, Hr. Lage Urne, Biskop i Roskilde. Han blev nemlig endnu i sin kraftigste Alder, efter hvad man mener i sit 63 Aar angreben af en Betændelse i Luftrøret eller Struben og døde paa den femte Dag, kvalt af Sygdommen. Denne Sygdom plejer nemlig, da den er livsfarlig, at medføre Døden paa den femte Dag, efter at man er bleven angreben, og ud over denne Dag lader den næppe nogen blive i Live, medens Erfaringen viser, at den som oftest virker dræbende paa den første, anden eller tredje Dag. Naturen selv, Alskabningens Moder, eller rettere sagt Naturens Skaber Gud havde skænket denne herlige Mand visse udmærkede Gaver, saa at han i Oplysning, Lærdom, Veltalenhed og ved den sædelige Alvor, han viste i forskellige Retninger, overgik samtlige Rigets øvrige Biskopper. Ved disse Egenskaber hævdede han med stor Klogskab sin Stillings Myndighed, saa ingen fandt paa at foragte den; men da han tillige i hele sin Fremtræden havde et lidt vel strengt Præg undgik han dog ikke, at visse Folk, der hadede den biskoppelige Værdighed, tilskrev dette Stolthed
