Tekstbase - kontekst
Du er på side 90 af 97 sider (Side 142 i forlægget)
Document Buttons
Westphalię, nomine Monasterium, episcopus Monasteriensis, que Lutheranismi occasione rebellis et heretica facta, insania et impudentia omnium Lutheranorum vrbes uicerat. Erant namque in ea vrbe, preter Lutheranos, etiam sacramentarij et anabaptiste, penes quos erat rerum summa, Lutheranis propemodum vbique pre nausea contemptis ac neglectis, quod quibusdam in rebus modestius insanirent, quam vel sacramentarij vel anabaptiste.
Lubicenses igitur iam a Cesarianis tuti, coacto grandi exercitu, Duce eiusdem Comite Oldenburgensi, statim missis fęcialibus ex insperato denuntiant bellum Clarissimo principi Christierno duci Holsatie circa festum Ascensionis dominj, moxque Holsatiam ingressi uastant omnia, precipue nobilium bona, ferro et igne.
Interea dum hec aguntur ancipiti spe, incertaque uictoria, Malmogenses ueteri perfidia insignes, nimioque rerum successu elati, non tam Lubicensium fauore seducti, quam nobilitatis extinguende desyderio flagrantes, grauissimam moliuntur proditionem aduersus regni consules et magistratus, uniuersam quoque nobilitatem, Malmogensibus alioqui addictissimam. Porro euangelium, quod tum falso titulo a damnatis hereticis predicatum est, cum apud Malmogenses, tum etiam apud Haffnenses, non erat Christi negotium, sed regis Christierni famosi tyranni, in hoc magno studio magnoque artificio procuratum, ut perdito primum clero, ac uniuersa nobilitate extincta, uindicarent tandem diu affectatam carnis libertatem, ut sub personato rege, omnis nobilitatis osore, uitam uiuerent plane ignobilem, nimirum
i Vestfalen ved Navn Mynster, der havde taget Anledning af Lutheriet til at blive oprørsk og kættersk, men som i Afsind og Frækhed havde overgaaet alle Lutheranernes Byer. Der var nemlig i denne Stad foruden Lutheranere ogsaa Sakramentforvanskere og Gendøbere, og de havde hele Magten, medens de næsten følte Væmmelse for Lutheranerne og ved hver Lejlighed foragtede og oversaa dem, fordi de i visse Retninger viste større Maadehold i deres Galskab end Sakramentforvanskerne eller Gendøberne.
Da Lybeckerne nu altsaa vare sikre for Angreb af de kejserlige, samlede de en stor Hær under Anførsel af en Greve af Oldenborg, udstedte et Fejdebrev og erklærede uventet ved Kristi Himmelfarts Tider Krig mod den højbaarne Fyrste Hr. Kristiern, Hertug af Holsten, hvorpaa de straks gjorde et Indfald i dette Land og hærgede alt med Ild og Sværd, især Adelens Godser.
Medens dette foregik, men Udfaldet endnu var tvivlsomt og Sejren uvis, beredte Malmøboerne, der jo vare bekendte for deres gamle Troløshed og som vare blevne overmodige af deres altfor store Held, skønt de ikke saa meget lode sig lede af Hengivenhed for Lybeckerne som af deres brændende Længsel efter at udrydde Adelen, sig paa et svært Forræderi mod Rigens Raader og Øvrighed, ja mod hele Adelen, som ellers stod i det bedste Forhold til dem. Desuden var Evangeliets Forkyndelse, som da under en falsk Titel prædikes af domfældte Kættere, saa vel hos Malmøboerne som ogsaa hos Københavnerne en Gerning ikke i Kristi, men i den berygtede Tyran Kong Kristierns Tjeneste, og denne Gerning havde de med saa stor Iver og saa stor Træskhed sat i Værk, for at de, naar først Gejstligheden var styrtet i Fordærvelse og derpa hele Adelen udryddet, endelig kunde være i sikker Besiddelse af den saa længe attraaede Kødets Frihed og saa under den falske Konge, hele Adelens hader, tilbringe et Liv, der sandelig vilde være helt uberømmeligt, eftersom
