Du er her: Forside Tekstbase Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534), Side: 91 (143 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 91 af 97 sider (Side 143 i forlægget)

Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - LATIN Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

seditiosam, probrosam, ac prorsus sine lege detestabilem.

Animaduertentes itaque Malmogenses, nunc adesse oportunum tempus perficiendi, que olim decreuerant, non solum ob interregnum, aut nobilium periculosa dissidia, uerumetiam ex imminenti bello Lubicensi, subornant sediciosi ciues huius infamis prodicionis infamem ducem ac principem, nimirum Ieorgium Cocum Vestphalum, fabrum monetarium, primarium ciuitatis consulem, hominem fortis, vsuris, sacrilegiis, peculatu, multisque adulteriis infamissimum. Hic ex fece plebis collecto magno numero, feria sexta intra octauas pentecostes, que erat xxviii dies Maij, sub horam diei nonam, dolo uocatum ad commune colloquium Magnum Gyldenstierne, arcis Malmogensis prefectum, mox captiuum tenuit, arce quoque per fraudem intercepta, continuo eam arcis partem, que urbem respiciebat, demoliri fecit ab ipsis etiam fundamentis, aliosque duos e magistratu regni nobiles uiros, D. Trugotum Gregorij, et D. Nicolaum Podebusch, ad se bona fide uenientes, nec quicquam mali suspicantes, captiuos fecit. Quosdam etiam nobilium liberos, Malmogiam instituendi gratia missos, et iam a parentibus reuocatos, etiam tenuerunt captiuos. Ceterum de caussis ac circumstantiis huius horrende sedicionis, deque rei successu, uidebitur in progressu.

Eodem anno, ac ipso die pentecostes, moritur venerabilis quidam uir dominus Simon Canonicus Roschildensis, plenus dierum, semper religiosus et probus, tametsi quorundam opinione fuerat erga pauperes inclementior. Cui successit in Canonicatu filius

det vilde blive fuldt af Oprør og af Skændsler og afskyeligt ved sin Lovløshed.

Da Malmøboerne derfor mærkede, at der nu var et gunstigt Tidspunkt til at gennemføre, hvad de allerede tidligere havde besluttet, ikke blot fordi der ingen Konge var i Riget, eller fordi der var en farlig Tvedragt mellem Adelen indbyrdes, men ogsaa fordi en Krig med Lybeck forestod, saa stillede de oprørske Borgere i Spidsen for sig dette skændige Forræderis lige saa skændige Fører og Høvedsmand, nemlig Vestfaleren Jørgen Kock, Møntmester og Stadens ypperste Borgmester, en Mand, der havde gjort sig i højeste Grad ilde berygtet ved Tyveri, Aager, Kirkeran, Underslæb og mange Ægteskabsbrud. Efter at have samlet en stor Skare af Pøblens Bærme lokkede han Fredag efter Pinse, som var den 28de Dag i Maj Maaned, ved List Befalingsmanden paa Malmøhus, Mogens Gyldenstjerne, til en fælles Samtale og beholdt ham straks som Fange. Efter at Jørgen Kock derpaa ved List havde overrumplet Borgen, lod han straks den Del af denne, som vendte mod Byen, nedrive lige til Grunden og tog ligeledes til Fange to andre adelige Rigsraader, Hr. Truid Gregersøn og Hr. Klavs Podebusk, der kom til ham i god Tro og ikke anede det mindste. Ogsaa nogle adelige Børn, der vare sendte til Malmø for at oplæres og allerede vare kaldte tilbage af deres Forældre, holdtes ligeledes tilbage som Fanger. Hvorledes det for øvrigt forholdt sig med Grunden til dette forfærdelige Oprør, og de nærmere Omstændigheder derved, samt hvorledes Sagen kunde faa et saa uventet Held, vil ses under Begivenhedernes videre Fremskriden.

Samme Aar døde paa selve Pinsedag (24 Maj) en hæderlig Mand, Hr. Simon, Kannik i Roskilde, mæt af Dage, altid gudhengiven og brav, skønt han efter nogles Mening havde været lidt vel karrig mod fattige. Han blev i Kannikedømmet efterfulgt af en Søn