Du er her: Forside Tekstbase Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534), Side: 97 (149 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 97 af 97 sider (Side 149 i forlægget)

Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - LATIN Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

ualidam contra se irruptionem, nec habentes fidem ciuibus Landiscronensibus, apud quos parauerant sibi presidia, vnde fuissent repugnaturi, tandem etiam ipsi iurisiurandi sacramento iunxerunt se Comiti Christophoro, non sine graui offensa Gostaui Suecorum regis, a cuius etiam solenni fędere hac ratione discessum est.

Eisdem diebus, quoniam Pheonia contempta obedientia defecerat ad partes comitis de Oldenborg, inuaserunt Pheoniam Holsate et Iuti, hanc defectionem grauiter ulciscentes, non solum direptione facultatum ciuitatis Ottoniensis, verumetiam interfectione crudelissima multorum ciuium eiusdem. Verum non potentes vti uictoria, a uigilantissima Comitis milicia, vsque ad vnum in opido Nyborg aut capti aut interfecti sunt, fugientibus paulo antea quam erat congrediendum Domino Ioanne Rantzo et Petro Ebbonis eiusdem belli ducibus.

Illustrissimo interea Christierno Holsatię duce in regem a Iutis electo, mittuntur legati ad regem Suetie, eidem persuasuri, ut Schaniam inuadat, qui mox, coacto grandi exercitu, cepit opidum Halmstadense, non sine graui iactura Suecorum. Moxque Varbergense opidum obsidione cingentes oppugnant, sed diu frustra, irritis semper Suecorum conatibus, qui tametsi erant uiribus superiores, fortuna tamen erant longe inferiores, si rerum exitus prohemiis respondebant. Dum hec aguntur...

ogsaa til sidst svoret Grev Kristoffer Troskabsed. De frygtede nemlig for, at den længe ventede Hjælp og Undsætning fra Sverig skulde udeblive; desuden vare de ogsaa bange for, at de skulde blive angrebne af en stærk Krigsmagt, og heller ikke havde de Lid til Borgerne i Landskrone, hvor de havde lagt en Besætning og truffet Forsvarsforanstaltninger, for at de herfra kunde have sat sig til Modværge. Men ved dette Skridt vakte de stor Fortørnelse hos Kong Gustav af Sverig, mod hvem de saaledes brød et højtidelig indgaaet Forbund.

I de samme Dage gjorde Holstenere og Jyder et Indfald i Fyn, fordi ogsaa denne Ø var gaaet over paa Greven af Oldenborgs Parti uden at tænke paa sin Lydighedspligt, og de hævnede dette Frafald haardt, idet de ikke blot udplyndrede Odense By, men endogsaa paa det grusomste nedhuggede mange af dens Borgere. Men da de ikke forstode at benytte sig af deres Sejr, bleve de alle som een i Nyborg By enten nedhuggede eller fangne af Grevens aarvaagne Krigsstyrke, idet kun denne Krigs Anførere, Hr. Johan Rantzov og Peder Ebbesøn, undslap, kort før der skulde kæmpes.

Imidlertid var den højbaarne Fyrste Hertug Kristiern af Holsten bleven valgt til Konge af Jyderne, hvorpaa han straks sendte Udsendinge til Kongen af Sverig for at overtale denne til at gøre Indfald i Skaane. Denne samlede da straks en stor Hær og indtog Halmstad, dog ikke uden stort Tab for Svenskerne. Straks derefter indesluttede disse Varberg Stad og begyndte at angribe den, men længe forgæves, da alle Svenskernes Forsøg ikke førte til noget, thi vel vare de overlegne i Styrke, men i Held stode de langt tilbage, om ellers Sagens Udfald vil svare til Begyndelsen. Medens dette gik for sig...