Du er her: Forside Tekstbase Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534), Side: 19 (71 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 19 af 97 sider (Side 71 i forlægget)

Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - LATIN Poul Helgesen: Skibykrøniken (ca. 1534) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

accepta pecunia, est in Coloniam reuersa. Huiusmodi igitur diuortio ab uxore simul et digamia solutus, factus est primo canonicus Roschildensis, mox sacerdos, deinde regis Ioannis Cancellarius. Paulopost ad Angliam et Scotiam legatus. Deinde Prepositus Monasterij Dalby in Scania. Nouissime autem episcopus Roschildensis factus est. In episcopatu autem uixit duodecim pene annis, obiitque in magna omnium rerum inopia, adeo fuerat tota uita sumptuosus et inutilis. Erat tamen erga pauperes atque calamitosos admodum liberalis, qua benignitate multum laudis fuisset consecutus, nisi sanguine duorum eximiorum uirorum D. Pauli Laxmand et D. Chanuti Adolphi manus suas contaminasset.

Anno domini .1513. Cum Iuarus Mwnck celebraret suas primitias non ita diu ordinatus episcopus Ripensis, consecratus est D. Lago Wrne episcopus Roschildensis in eadem ciuitate Ripensi, presentibus ibidem rege Ioanne et regina Christina, multisque regni episcopis, maximoque dominorum conuentu.

Eodem anno mortem obiit peste captus illustrissimus princeps Danorum rex Ioannes eius nominis primus, Christierni primi optimi principis filius, sed pater Christierni secundi famosi tyranni. Mortuus est autem in ciuitate Olburgensi, que est aquilonaris Cymbri, ubi et natus erat. Hic multis annis, nimirum trigintaduobus propemodum, Christiane regnum Danorum moderatus est. Nam prophanorum consilium procerum secutus, principio regni sui, decreuerat molestus esse uiris ecclesiastici Ordinis. Postea uero cum sentiret, prophanos id non candido animo suasisse, uerum magis inueterato odio, quo

efter at have faaet Pengene vendte tilbage til Køln. Efter at han ved denne ejendommelige Skilsmisseakt paa een Gang var bleven løst fra Hustruen og Dobbeltægteskabet, saa blev han først Kannik i Roskilde, straks efter Præst, derpaa Kong Hanses Kansler og kort efter sendt som Sendebud til England og Skotland, derpaa Provst for Dalby Kloster i Skaane og til sidst Biskop i Roskilde. Som Biskop levede han henved tolv Aar og døde i stor Mangel paa alt; i den Grad havde han ført et ødselt og daarligt Levned. Dog viste han en ikke ringe Gavmildhed mod fattige og ulykkelige, og ved denne Godgørenhed vilde han have indlagt sig megen Fortjeneste, hvis han ikke havde besudlet sine Hænder med Blodet af to saa fremragende Mænd som. Povl Laxmand og Hr. Knud Alfsøn.

I Herrens Aar 1513, da Iver Munk holdt sin første Messe efter ikke saa meget længe i Forvejen at være bleven ordineret til Biskop i Ribe, blev Hr. Lage Urne i samme Ribe By i Overværelse af Kong Hans, Dronning Kristine, mange af Rigets Biskopper og en stor Forsamling af verdslige Herrer indviet til Biskop i Roskilde.

Samme Aar døde Kong Hans af Sygdom, den højbaarne Fyrste, de Danskes Konge, den første af det Navn, Søn af Kristiern den første, den gode Konge, og Fader til Kristiern den anden, den berygtede Tyran. Han døde i Aalborg, en By i Nørrejylland, hvor han ogsaa var født. Han styrede i mange Aar, nemlig paa det nærmeste i to og tredive, de Danskes Rige paa kristelig Vis. Thi vel havde han i Begyndelsen af sin Regering, idet han fulgte nogle verdslige Stormænds Raad, foresat sig at tage noget haardt paa Mænd af gejstlig Stand. Men senere forandrede han sit Forsæt, da han mærkede, at de verdslige Stormænd ikke havde raadet hertil af Uegennyttighed, men mere paa Grund af det indgroede Had, som