Tekstbase - kontekst
Du er på side 20 af 97 sider (Side 72 i forlægget)
Document Buttons
laici subinde clericis sunt offensi, sententiam decreti sui mutauit. Ad finem usque uite sue erga clerum igitur fuit optime affectus, deprehenso procerum dolo. Erat autem tanta preditus solertia, ut prudenter nobilium quorundam insania frueretur, quos cum mira comitate sibi conciliasset, ob mutua tamen ipsorum dissidia ac quotidianas iniurias, quibus se inuicem afflictabant, grauiter in eos animaduertebat, quibus tamen nulla uidebatur intolerabilis mulcta, quod omnia leniret incredibili affabilitate. Quod si Christiernus secundus huius patris sui uestigia fuisset insequutus, nunquam tanto dedecore fuisset e regno profligatus. Quod si rex iste coniugij fidem seruasset (que res in principibus est rarissima) temperassetque a bello et sanguine, in que tamen casu magis quam proposito inciderat, abstinuisset etiam ab iniqua sentencia, qua decernebat contra heredes Pauli Laxmand, magistri equitum, fuisset princeps sane et optimus et felicissimus. Porro cum in rebus mortalium nihil sit ab omni parte beatum, et optima queque desiderantur semper, habentur uero nunquam, non minimam laudem merentur ij, qui uitam agentes in deliciis ac opibus, huiusque caduci seculi strepitu et pompa, mediocritatem seruare potuerunt. Hic princeps post fata multorum lachrimis est desideratus, etiam illorum, qui adhuc uiuentem auersabantur, quando iam uidebant Christierni regis principatum quandam pre se ferre tyrannidem. Ea est enim mortalium condicio, ut absentia placeant, presentia uero displiceant.
Anno dominj .1514. desponsata fuit Christierno secundo regi Danorum soror Caroli quinti Cesaris
Lægmænd ofte nære mod Kirkens Personer. Lige til sit Livs Ende var han derfor meget velstemt mod Gejstligheden, da han havde faaet Øje for de verdslige Herrers List. Han besad desuden saa stor Kløgt, at han paa en snild Maade forstod at benytte sig af visse Adelsmænds afsindige Adfærd, som han ved sin fast vidunderlige Venlighed havde knyttet til sig. For de gensidige Trætter og daglige Uretfærdigheder, de øvede mod hverandre, straffede han dem dog haardt; men dem syntes alligevel ingen Straf for haard, fordi han paa en fast utrolig Maade forstod at udglatte alt ved sin venlige Tale. Men dersom Kristiern den anden heri havde fulgt sin Faders Spor, saa var han aldrig til saa stor Vanære for sig selv bleven fordreven fra sit Rige. Og dersom denne Konge havde bevaret sin ægteskabelige Troskab (noget, der er meget sjældent hos fyrstelige Personer), og dersom han havde holdt Maade med sine blodige Krige, som han dog mere var bleven indviklet i ved Tilfældet end ved Overlæg, og dersom han ogsaa havde afholdt sig fra den uretfærdige Dom, som han afsagde mod Rigshofmesteren Povl Laxmands Arvinger, saa havde han i Sandhed været baade en god og lykkelig Fyrste. Men da jo under menneskelige Forhold intet er i enhver Henseende fuldkomment, og netop det bedste altid savnes og aldrig haves, saa er det just ikke den ringeste Ros, de fortjene, der have forstaaet at holde Maade, skønt de tilbragte deres Liv i Fryd og Rigdom og i denne forgængelige Tids Larm og Pragt. Denne Fyrste blev efter sin Død begrædt og savnet af mange, ogsaa af dem, der vare ham ugunstige, medens han levede, da de nu saa, at Kong Kristierns Herredømme tegnede stærkt til at blive et Tyranni. Thi saaledes er Menneskenes Lod: det man ej længer har for Øje, det behager; men det, man har for Øje, det mishager.
I Herrens Aar 1514 blev en Søster til Kejser Karl den femte
