Tekstbase - kontekst
Du er på side 14 af 38 sider (Side A8r i forlægget)
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - LATIN
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
Inque rotata gyrum partes se versat in omnes,
Ore tumente caua canit horrida classica taxo.
Haud aliter quam cum lupa non satiabilis vnquam
Incidit in prædam, campos vlulatibus implens
Auxilio vocitat comites. Sic illa cruentum
Inclamat fratrem signo sonituque canoro.
Protinus ille ruit, fumans à cæde recenti,
Vtque ruit, lorica sono frameæque gemiscunt.
In nostroque prius fixit tentoria fundo
Nuncia quam volucri diffundere fama relatu
Id potuit, vel quam cuiusquam venit ad aures:
(Inter eos veluti conuenerat, antè nefandum
In facinus quàm sic coniurauêre, quod ipse
Nostris in tesquis habitaret, at illa propinquis:
Atque ita discordes facerent hostesque magistros,
Et tandem infestos ad prælia sæua mouerent)
Sanguineaque manu crepitantia concutit arma
Hæc famulis dans signa suis: mox aduolat omnis
Quem stimulauit amor prædæ, atque cupido cruoris.
Cernere tunc equidem fuit, vt frondator ab alta
Desiliens tilia vibrat currendo securim.
Curuus et vt (media sulci in cauitate relicto
Ligone et plaustro) cum vomere currit arator.
Rusticus et messor (fugiens at vterque laborem)
Intrepidi properant, hic falce, sed ille bifurca.
Cum canibus, spreta cassa, venator: et auceps
Fistula et abiecto visco pedicisque ruebant.
Quos madidus sequitur maturæ vinitor vuæ.
Derpå snurred hun rundt og blæste til samtlige sider
fæle signaler på udhulet taks med svulmende kinder.
Ligesom når en ulvinde, hvis sult er umætteligt grådig,
kaster sig over sit bytte imens den med lydelig brølen
kalder de andre i flokken til hjælp. Sådan kaldte Bellona
nu på sin blodbesudlede bror med rungende hornklang.
Straks kom han farende, dampende fælt efter nylige blodbad.
Hvor han kom frem, lød klage og suk fra brynjer og lanser.
Han slog sig ned hos os, ja her på vor hjemlige jordlod,
før end rygter og snak der flyver så rask, havde nået
at sprede nyheden ud, og før det kom nogen for øre.
(Ja, det var næsten som om de, før de rotted sig sammen
om at begå den grufulde dåd, var enedes om at
han skulle bygge og bo i vores land, hun i de andres,
og så fjendskab og splid imellem de ledende herrer,
for til sidst at trække dem ind i rasende kampe).
Med sin blodige hånd slog han larmende våbnene sammen
som et tegn til sin tjenende flok – snart indfandt sig alle
de der var drevet af lyst til rov og begær efter blodbad.
Ja, da så man hvordan en mand der skar løvet af træer,
sprang fra den storvoksne lind og løb med svingende økse,
så at en krumbøjet plovmand forlod sin vogn og sin spade
midt i plovfurens dyb og kom løbende til med sit plovjern,
bonden og høstmanden kom (på flugt fra arbejdets plager)
uforsagt styrtende til med henholdsvis håndsegl og høtyv.
Jægeren selv lod net være net og med hundene kom han,
fuglefængeren løb fra lim og fløjte med lænker.
Kort efter dem den beduggede mand der fremavler druer.
