Tekstbase - kontekst
Du er på side 10 af 63 sider (Side 26 i forlægget)
Document Buttons
Henrik Mecklenborg, der før havde Paul Matzen ved sin side;
da denne var død, blev fader sat i hans sted imod sin vilje. 1546
Efter faders død blev hans efterfølger i borgmesterembedet Oluf Jensen, vor svoger, en i sandhed gudløs mand og fra sin tidligste ungdom en stor ågerkarl, som lige til den dag i dag fremturer i sin ugudelighed. Da han nemlig af hjertet foragter evangeliets virkelig fromme og vellærde tjenere, så hader og forfølger han dem af al sin kraft på hvilken som helst måde han kan. Det har jeg selv sammen med andre Guds ords tjenere erfaret i evangeliets tjeneste i seks år.
Sin anden datter fødte hun i det Herrens år 1549 den 27. marts, og hun hedder efter vor moders navn Ilsebe.
Hun fødte også en søn år 1550 omkring Bartolomæusdag, den 24. august, og denne blev efter vor faders navn kaldt Jacob. Denne døde senere stille i Kristus. Dengang var jeg syg i Tønder. Derefter fødte hun to døtre, af hvilke den ene hedder Talk, som blev født Sexagesimasøndag, den 21. februar, 1552, den anden Marina, som blev født Fastelavnssøndag, den 4. februar, 1554.
Hun fødte også et for tidligt født pigebarn ca. 1553.
