Du er her: Forside Tekstbase Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563) Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563), Side: 14 (34 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 14 af 63 sider (Side 34 i forlægget)

Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563)
Document Buttons

sine to stedsønner lovede at ville give ham 1000 mark lybsk kontant som min svigerindes medgift, men min broder blev snydt med tomme ord og har hidtil ikke modtaget nogen medgift.

Min svigerinde fødte altså min broder den førstefødte datter i Lübeck den 8. juli i det Herrens år 1551; hun blev kaldt Elzebe efter min moders navn.

Hun fødte fremdeles i Lübeck den 23. juli i året 1554 en søn, som fik navnet Jacob efter vor faders navn.

Den 20. marts, omkring Midfastesøndag, i det Herrens år 1558 fødte hun ham i Lübeck en datter, som kaldtes Anna efter Apollonias søsters navn; hun døde år 60 omkring Mikkelsdag.

Den 20. april i det Herrens år 1562 fødte hun ham i København en lille søn, som efter mit navn blev kaldt Johannes. Jeg er nemlig fadder til denne brodersøn.

Denne min broder og hans hustru har i flere år lidt forskellig og ikke ringe nød, og det for at de skulde lære kristen ydmyghed, tålmodighed under korset og få øvelse i gudhengiven bestandighed.