Du er her: Forside Tekstbase Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563) Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563), Side: 20 (46 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 20 af 63 sider (Side 46 i forlægget)

Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563)
Document Buttons

Men da jeg en tid lang havde konfereret med doktor Peter Alexander om forskellige teologiske skrifter og ligeledes med flere doktorer, kom Johannes Laski til England til den højærværdige ærkebiskop, hvem han begyndte at bede om, at han vilde overlade mig til ham. Da jeg fik det at vide, nægtede jeg rent ud at ville stå til tjeneste for ham, fordi han hørte til Zwinglis parti. Ærkebiskoppen sagde derfor, at han ikke vilde lade mig gå. Jeg sagde også: »Højærværdige herre, I er min herre på jorden, men ikke min Gud, for jeg tror alene Kristus i hans sakramenter, ikke andre, end ikke de lærdeste.«

Derefter begyndte vi på det betydningsfulde arbejde med samling af uddrag af kirkefædrene, Dionysius, Ignatius, Polycarp, Irenæus, Tertullian og Cyprian. Af disse seks sammenskrev jeg uddrag i eet stort bind. Endvidere skrev jeg et bind uddrag af Origenes' bøger. Disse to store bind har jeg skrevet med disse mine hænder med Peter Alexanders hjælp.

Også dette værk var ærkebiskoppen meget tilfreds med, så han beundrede min flid og indsigt, og de blev givet til pressen. Den meget lunefulde hykler doktor Peter Alexander begyndte at bagtale mig hos ærkebiskoppen på grund af, at jeg ikke vilde gøre skriftlige arbejder for ham så beredvilligt som før. Jeg kan ikke, siger jeg, samtidig tjene to herrer. For jeg har ud af mit taknemmelige sinds velvilje skrevet adskillige ting for Alexander, fordi han havde givet mig en god omtale. Til sidst begyndte han at besvære og overlæsse mig med alt for mange skriftlige arbejder for ham m. h. t. uddragene. Imidlertid måtte jeg alligevel udarbejde uddragene for ærkebiskoppen og kirken. Det blev mig for meget. På min henvendelse til ærkebiskoppen svarede denne: »Du,« sagde han, »er min tjener, ikke hans. Pas mit arbejde og uddragene.«

Det ærgrede denne Peter Alexander svært, at jeg var så afholdt hos den højærværdige ærkebiskop, som vilde forfremme mig til større ting og et stort embede som dekan. Derfor talte han på en grim måde bag min ryg ilde om mig med forskellige opdigtede beskyldninger om mit hovmod og hidsige væsen, og jeg ved ikke, hvad han ellers tilføjede, som disse misundelige og ondsindede gallere plejer at gøre. Disse beskyldninger