Jeg vil derfor meget hellere færdes ved indgangen til
Guds paulun i Kristi kirke for at høre og lære Guds rene evangelium, end i stormænds
og riges paladser.« Han svarede: »Gør, hvad du synes er ret.«
Jeg fik derfor mit husgeråd flyttet fra Lambeth Palace til en enkes hus i
Buttelwerff gade og kvarter i London, hvor jeg havde logi i 14 dage.
Senere kom Alexander til mig på mit værelse, gjorde mig gnavent bebrejdelser, som
han har for skik, og sagde: »Du ser, at der påhviler mig så stort et arbejde med
samlingen af uddrag, og midt i dette arbejde vil du lade mig i stikken.« Jeg svarede
med heftighed og vrede: »Hvad vil du bagtaler, gamle ræv og værste misunder sige?«
Og straks for jeg ham i skægget og rev meget af skægget af ham; noget af det viste
han til ærkebiskoppen, resten samlede jeg op fra gulvet og har gemt det for mig
selv.
Derefter begyndte min sygdom at tage til i
enke-værtindens hus, og til min sygdom kom en uhyre stor lidelse ved åndelige
anfægtelser, som Djævelen i den grad påførte mig, at mit sind og min forstand, med
Guds vilje og tilladelse til min sjæls opøvelse og vel, var forvirret. For Gud
plejer at lade dårerne i deres hovmod gå fra forstanden, for at de må lære ydmyghed,
lære at stræbe efter den sande visdom fra Gud og, når de har fået den, elske den,
ligesom Nebukadnezar blev hjemsøgt hele syv år, Daniel 4. Jeg lå derefter syg hos
Illius, en værre gammel ræv, som frarøvede mig meget af mine ejendele og kronerne,
ligesom enken også var uærlig mod mig. Der kom til mig en skipper Thomas Amdens fra
Tønder, som tog mig, mit husgeråd og mine bøger i sit skib, for at bringe mig til
Tønder.
Vi afsejlede altså fra London og havde en gunstig og
hurtig sørejse til Helgoland. Iøvrigt behandlede denne skipper mig syge mand over
måde hårdt, så min sygdom blev værre; hvor troligt han passede på mine penge,
ejendele og klæder efter det afgivne løfte, lad ham selv aflægge Gud regnskab for
det.
I august måned i året 1550 forlod jeg øen Helgoland og rejste gennem Ditmarsken
sammen med Carsten Petersen og Morten N., som undervejs forlod mig og drog til
Tønder. Undervejs var min
