Tekstbase - kontekst
Du er på side 25 af 63 sider (Side 56 i forlægget)
Document Buttons
i Grarup kirke og derefter i Starup kirke; samme år prædikede jeg også ofte i Vilstrup i stedet for Boie, ligesom jeg også har prædiket mange gange for ham i Haderslev.
I året 1555 bad Boie mig atter om at prædike for hr. Jacob Andersen i Moltrup og Bjerning, hvilket jeg også gjorde den 9. juni.
I året 1555 71 kom magister Johannes Vorstius, der blev såvel sognepræst i Haderslev som provst for Tønder, senere desuden også provst for Haderslev.
I det Herrens år 1555 den 7. oktober kl. 3 om eftermiddagen lod jeg mig af broderlig kærlighed frivilligt sætte i fængsel for min broder Peter Jacobsen Oldendorph, som på grund af gæld var fængslet i tre uger på foranledning af Peter Kremer af Sønderborg; det skete dog uden nogen som helst gyldig retslig grund.
Den 20. november kl. 5 om eftermiddagen kom min broder Peter tilbage; den 21. blev Peter på ny sat i fængsel og sad således i tre uger; til sidst blev han helt træt af det og flygtede.
Jeg brugte i 6 uger og 2 dage mange penge; så længe var jeg nemlig fængslet for min broder.
Før Palmesøndag bad min svoger borgmester Olaus mig om at prædike for hans søn hr. Peter i kirken i Halk, indtil hans ordination i Slesvig havde fundet sted. Jeg holdt altså prædikenen der Palmesøndag. Endvidere prædikede jeg Påskedag to gange i Halk og 2. og 3. påskedag.
Bønderne vilde allerhelst have beholdt mig og givet afkald på hr. Peter, men jeg vilde ikke tillade dem at give anledning til en tragedie eller agitatorisk afskedigelse, skønt hr. Peter gør mådelig fyldest i dette embede på grund af sin stemmes svaghed. Desuden vilde jeg ikke fornærme min svoger borgmesteren og tilføje ham denne tort.
