Tekstbase - kontekst

Samme år 1556, mens Vorstius arbejdede sammen med mig, fik jeg to gange et kald fra flensborgerne til at være evangeliets tjener ved Vor kære Frue, men byrådet, som adspurgte mig, og Johannes Vorstius vilde ikke lade mig gå og forhøjede min løn hen ved 20 mark.

År 1557 blev jeg hos hadersleverne, hvis byråd hadede mig, fordi jeg skarpt havde revset foragt for Guds ord hos dem og anden forsømmelighed i embedet hos magistraten.

År 1558 havde jeg også mange ubehageligheder i kapellanembedet og gav dem en opsigelse af stillingen, men de bad mig indstændigt om at blive.

År 1559 blev jeg stadig ved med kampen mod foragt for Guds ord hos byrådet, man indgav klage mod mig hos Vorstius, og straks gav jeg dem en opsigelse. Iøvrigt bad Boie, Vorstius og andre mig om at blive.

I maj måned samme år rykkede de tre holstenske fyrster med deres følge ind i Ditmarsken for at undertvinge det, hvilket ved Guds nåde skete senere samme sommer.

År 1560 den 22. september drog magister Johannes Vorstius herfra til Itzehoe efter at have tilbragt seks år i sognepræsteembedet i Haderslev. I nærheden af Haderslev brast han sammen med sin hustru Margareta i gråd og klagede over Boies, Hieronymus' og sine andre misundelige modstanderes bagtalelser, hadefuldhed, lumske angreb og nedsættende omtale ved hertug Hans' hof.

År 1560 den 22. september drog magister Johannes Vorstius herfra til Itzehoe efter at have tilbragt seks år i sognepræsteembedet i Haderslev. I nærheden af Haderslev brast han sammen med sin hustru Margareta i gråd og klagede over Boies, Hieronymus' og sine andre misundelige modstanderes bagtalelser, hadefuldhed, lumske angreb og nedsættende omtale ved hertug Hans' hof.

Samme aften talte jeg i Jørgen Knutzens hus med Hecht; da jeg mærkede hans uvidenhed og uduelighed, tænkte jeg i mit hjerte straks på at gå af, for jeg så klart, at Guds vrede truede hadersleverne, fordi de havde taget en så uduelig og ulærd mand til sognepræst, mens deres egne meget bedre egnede og udrustede profeter blev foragtet.