Tekstbase - kontekst

Hecht var til stede i biblioteket, og jeg blev også tilkaldt og kom derhen, hvor borgmester Olaus da højst uærbødigt og upassende holdt en tale imod evangeliets præsteskab og præsternes underhold, fordi vi har belært dem om deres pligt til at give offer og andre accidenser. Det nægtede de, med tilføjelse af uforskammede ord, at ville gøre. Olaus udtalte to gange, at han havde tre byporte, ad hvilke den, der ikke var tilfreds med sin løn, kunde forsvinde. Johannes Hecht svarede ængsteligt, idet han bad om at lade sagen falde. Jeg bebrejdede ham denne holdningsløshed og tåbelige frygt, idet jeg sagde: »Hvorfor vil du smigre for Satan og løgn og begære tak af Djævelen, når du har fremstillet de virkelige forhold? Jeg derimod har sagt, at det er Kristi bud i Matthæus 10, at en arbejder skal have sin løn. Endvidere 1. Kor. 9: Herren har bestemt, at de, der står i evangeliets tjeneste, skal leve af evangeliet.«

Jeg gav dem derfor på grund af deres åbenbare vrangvilje, uforskammethed og foragt for Guds ord på stedet en opsigelse af dette meget besværlige kapellanembede. Det var nogle af dem kede af, og de prøvede på at overtale mig til at afstå fra opsigelsen eller trække den tilbage. Jeg svarede, at jeg i ramme alvor havde givet dem opsigelsen og vilde fastholde den, for de har, siger jeg, ikke foragtet mig, men Kristus, som i Lukas 10 siger: Hvem der foragter jer, foragter mig. Lad derfor dem, der har henvist til de tre porte, have det så godt!

Den 2. februar 1562 talte Hecht til mig om at overtage en stilling i nonneklosteret i Preetz, for adelsmanden Albert Truchsess havde bedt ham om at overtale mig til det. Men jeg vilde, efter overvejelse af mange ting, ikke påtage mig denne stilling, fordi den var temmelig besværlig og desuden også syntes at være forbundet med fare.

Den 3. februar kom følgende borgere sammen i min svoger Matthias Werckmesters hus: Rådmand Villads Knutzen, sandemand Matz Iversen, Jacob Goldschmidt, Thomas Goldschmidt, Jacob Outzen, Hans Matzen, Hans Knutzen, Jes Schröder. Disse tilkaldte mig ved et bud og bad mig indstændigt om at ville blive, fordi hele menigheden og den talrige almue nødigt vilde lade mig fare.