Du er her: Forside Tekstbase Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563) Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563), Side: 30 (66 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 30 af 63 sider (Side 66 i forlægget)

Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563)
Document Buttons

Senere sagde Boie til mig, som han havde tilkaldt ved et bud, at han til fordel for mig havde haft en samtale med fyrsten, som ikke vilde lade mig drage bort nogetstedshen. Jeg svarede: »Hvis der var et fast grundlag i dig for troskab og vennesind mod mig, havde jeg for længe siden fået tillagt 40 mark, som fyrsten villigt vilde have tilstået mig; jeg vilde endda for længst have fået et godt pastorat, hvis ikke du og Hieronymus og andre, som hader mig, af misundelse og ondsindethed havde forhindret det ved hoffet.« Således erfarer jeg, at der i mange venners mund er honning, men i hjertet gift og galde. Lad Gud være deres dommer!

Den 31. marts i året 1562 kaldte Matz Werckmester, Matz Iversen, Hans Lassen, Jes Schröder, Peter Skriver, Laurs Schröder, Jørgen Schröder, Claus Schröder, Simon Goldschmidt og Johan Overscher mig til kirken. Disse bad mig for Guds skyld om at ville blive et år. Jeg svarede: »Da I for Guds skyld så indtrængende beder mig, vil jeg altså blive, til jeg får et rigeligere levebrød, hvis jeg kun igen bliver retmæssigt kaldet, de forhøjer min løn og sørger for at huset bliver istandsat.« De svarede, at det vilde de gøre. »I morgen,« sagde de, »vil vi komme sammen med hele almuen«, som på ingen måde vil lade mig gå, skønt nogle hos fyrsten løgnagtigt har sagt, at hele bysamfundet ikke vil antage mig; de har senere med tårer udtrykt deres beklagelse.

Den 1. april kom 80 mænd, de fornemste borgere, to gange sammen i kirken til rådslagning om at beholde mig og at tilkendegive fyrsten deres sorg over min afgang; 30 mænd gav deres tilslutning og rådede til at affatte et bønskrift til fyrsten om at antage og på ny kalde mig.

Den 2. april [kom] uden mit vidende atter flere end 100 borgere [sammen], af hvilke nogle rådede til først at mødes med Jørgen Boie, før man bønfaldt fyrsten.

Den 3. april kom fire borgere på hele bysamfundets vegne med en anmodning til Boie, som gav dem et temmelig uærbødigt og tyrannisk svar. O hellige vennesind hos Boie mod mig, som han før så mange gange med ed har forsikret mig om!