Tekstbase - kontekst

Tidligere, den 12. juli, modtog jeg det første brev fra ham, skrevet med hans egen hånd, om at overtage Oksenvad menighed. Jeg skrev tilbage til ham, at jeg af visse grunde ikke kunde overtage denne menighed og bad ham om at indlægge et ord for mig hos fyrsten, at han vilde være tilfreds med denne undskyldning, indtil der fandtes en bedre stilling. Fyrsten var således tilfredsstillet, som det senere brev fra Boie, hvilket jeg modtog den 5. august, meddeler.

Den 6. august blev jeg syg sat over til Årøsund, hvor jeg ved havet og på stranden i nærheden af færgemanden Jørgen Fallesens hus i min dårskab og svaghed med højeste røst udråbte, at hele Danmarks og Sveriges rige skulde straffes med krig og andre ulykker og slag på grund af foragt for Guds ord, ubodfærdighed og alskens misgerninger.

Ved hvilken ånd jeg så at sige som en spådom udråbte dette, skønt jeg var syg i sindet, ved Gud. Jeg selv mener dog, at det var ved en god ånd, disse ting blev forudsagt og udtalt, for netop disse ulykker ved den krig, som opstod mellem Danmarks og Sveriges konger, indtraf det følgende år 1563. Gud forbarme sig over os og lindre sin kirkes genvordigheder! Amen.

Den 6. august overfaldt mig åndelige anfægtelser på forskellig måde, da jeg endnu lå syg i Haderslev i min broder Nicolaus' hus.

Den 7. august besøgte doktor David Milesius, magister Jørgen Boie, apoteker Anton, sognepræst Hecht og flere fromme mennesker mig i min sygdom. .

Den 8. august blev jeg så alvorligt syg, at alle opgav håbet for mit legemlige liv.

Den 9. august blev der gjort forbøn for mig i Kristi menighed, som virkelig tjente mig til helbredelse, så jeg begyndte at få det lidt bedre. Den 10. august kom jeg endnu mere til kræfter. Men den følgende dag fik jeg på forskellig vis anfægtelser; fra disse anfægtelser udfriede Gud mig.

De følgende dage var jeg til den 6. september nogenlunde rask og forfattede nogle gudelige sange til kong Frederik, hertug Hans og hertug Adolph.