Tekstbase - kontekst

Den 15. oktober bad Boie mig igen på fyrstens vegne om for Guds skyld at give afkald på denne menighed til fordel for David og hans alderssvage moders og desuden hans fattigdoms skyld; også min broder og min søster Anna rådede til, at dette burde gøres, for at jeg ikke skulde fornærme fyrsten. De bad mig ligeledes om at tage imod de 10 daler. Endelig blev jeg overtalt og gav for Guds og disse sønners armods skyld afkald på denne Fjelstrup menighed til fordel for David, Jørgen Barsøs søn. Fyrsten selv havde nemlig tre gange mundtlig bedt mig om for Guds skyld at give afkald på den. Overvundet af disse indtrængende henstillinger gav jeg afkald på den til fordel for David, som er rigtig utaknemmelig mod mig for denne velgerning. Imidlertid opretholdt jeg for mit vedkommende i Boies, Hieronymus' og Beyers påhør fyrstens tilsagn fuldt og ubeskåret. Jeg delte mit brød ud til min næste.

Men senere blev der fortalt mig, at Boie hos fyrsten havde vendt mine ord om og sagt, at jeg sammen med menigheden havde givet afkald på hele tilsagnet, hvad jeg aldrig har tænkt på. Så stor var hoftroskaben hos denne Boie, som ofte med oprakte fingre havde tilsvoret mig sin troskab med følgende ord: »Lad mig gå evig fortabt med sjæl og legeme, hvis jeg ikke altid vil være dig så tro, som en fader skylder sine børn at være.« Jeg havde ikke tænkt, at der hos Boie fandtes en sådan karakterløshed og endda ondsindet troløshed, vilde heller ikke tro på dette rygte, før jeg havde henvendt mig til fyrsten selv.

Den 21. december om morgenen henvendte jeg mig derfor til fyrsten, som svarede, at jeg havde givet afkald på alt og ikke vilde blive i hans område. Uden tvivl havde Boie underrettet fyrsten og fordrejet mine ord på den måde. Jeg nægtede at have givet afkald på tilsagnet om at få den første gode menighed, hvilket jeg vil bevise ved Hieronymus' og Beyers udsagn. Fyrsten svarede: »Jeg vil holde, hvad jeg har lovet.« En anden dag viste jeg fyrsten Boies breve og åbenbarede meget for ham. Han svarede: »Det vilde jeg ikke have troet!« Så stor er Boies troløshed, skønt hans tunge lover mig de skønneste ting. Jeg beviste således ved Hieronymus' og Beyers udsagn, at Boie havde løjet mig dette på. Derfor sagde jeg i deres nærværelse til Boie, at han handlede samvittighedsløst og svigefuldt mod mig.