Tekstbase - kontekst
Du er på side 4 af 63 sider (Side 14 i forlægget)
Document Buttons
efterfulgte så min farfar Peter Jacobsen sin far på Oldendorph og tog sig en hustru ved navn Johanne, som var af familien Dall i Fjelstrup. Hun nedstammede fra agtværdige dannekvinder i Tyrstrup herred og ikke mindre agtværdige dannemænd, som også nød en vis anseelse.
Denne min farfar Peter Jacobsen Oldendorph levede mange år retskaffent i
retmæssigt ægteskab med min farmor Johanne Dall, med hvem han avlede
Min fader skriver, at hans moder døde 1531 omkring apostelen Andreas' dag [30. november] ved 3-tiden om eftermiddagen.
Hans fader Peter Jacobsen døde før, mandag [19. oktober] efter evangelisten Lukas' dag klokken 4 om eftermiddagen; fader har tilføjet, at året var 1517, og hans lig blev begravet ved indgangen til klosteret i Haderslev, hvis munke man gav to okser og flere andre gaver ifølge den papistiske afguderiske galskab.
Efter at have modtaget sin arv drev min fader Jacob Petersen Oldendorph sin forretning på landet og i byen Haderslev, hvor han også købte et anseligt hus af de borgere, som kaldes Werckmesters. Dette hus ligger ved torvet.
Min fader skriver med egen hånd, at han havde hentet sin hustru fra Ribe. Således lyder nemlig hans ord skrevne i hans optegnelser:
År 1509 efter vor Herres og forsoners Jesu Kristi fødsel, den 20. august, som var søndagen før Laurentius' dag, fejredes Jacob Petersen Oldendorphs bryllup i byen Ribe i den højhellige Treenigheds,
