Tekstbase - kontekst

mand med navn Peter Jacobsen, der også ved sin død der havde efterladt nogle ejendele, som byrådet lod opbevare til arvingernes eje og brug.

En bestemt dag for hans død og begravelse tilføjer de dog ikke i dette brev, som jeg også til eget brug tog en afskrift af den 19. marts, og samtidig skrev jeg listen over hine ejendele af for mig selv.

Den 19. marts viste begge borgmestre Hieronymus og Olaus mig og min svigerinde Apollonia dette og rådede til, at vi skrev tilbage og, når min svigerinde havde bestemt sig for en sagfører, at sende svaret til ham; de lovede, at de så gerne vilde skrive til byrådet i Køge. Jeg tog budet Jens Hansen med mig hjem, hvor han fik frokost sammen med mig.

Den 19. marts skrev jeg ved samme brevbærer til sognepræsten og provsten i Køge doktor Søren Grønbæk om velvilligst at tilskrive mig angående det nøjagtige tidspunkt for min broders død, så jeg kunde få dato og måned for hans udgang af dette liv at vide, og endvidere, om han selv eller en anden havde berettet og trøstet ham ved at give ham Kristi legemes og blods sakramente, så han fromt og saligt havde udåndet i Kristus.

Jeg skrev også til førsteborgmester i Køge Christian Crase med tak til ham for, at der var blevet sendt et bud, og bad endvidere om, at min broders efterladenskaber måtte blive opbevaret til brug for min svigerinde.

I samme marts måned begyndte min broderdatter Elzebe, Peters datter, at skrante hos sin moder Apollonia.

På mit råd berettede og trøstede sognepræst i Haderslev hr. Johannes Hecht hende derfor ved at række hende vor Herres Jesu Kristi nadver.

Den 24. marts blev hun, da sygdommen tog til, i nærværelse af nogle kvinder flere gange undersøgt og våndede sig i smerte.

Til sidst udåndede hun, da jeg ankom, kl. 2 om natten fromt og kristeligt med den bekendelse, »at Kristus,« sagde hun, »må være min frelser og talsmand, som ville tage mig ind til evigt liv hos ham, hvor jeg skal se min fader Peter Jacobsen.«

Kl. 7 talte jeg med begge borgmestre og provsten om hendes begravelse; de svarede mig kærligt og værdigt og sagde, at alt frit var