Du er her: Forside Tekstbase Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563) Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563), Side: 54 (114 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 54 af 63 sider (Side 114 i forlægget)

Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563)
Document Buttons

Köpkes. Samme dag og time blev Otto Bøssemagers søn døbt og fik navnet Hans. Således døbte og navngav Gud Elzebe; ham beder jeg om, at han ved Kristus vil bevare hende til evigt liv hos sig. Dernæst bestemmer jeg, hvis Gud vil lade os beholde hende i live en tid lang, at hun skal blive opdraget i al gudsfrygt og ærbarhed efter Guds ord; til sidst ønsker jeg, at hun efter Guds vilje må blive moder til en god familie, ud af hvilken Gud ved Kristus ville samle sig en evig menighed. Amen.

Den 3. april i det Herrens år 1565, tirsdag morgen mellem klokken 4 og 5, fødte min hustrus stedmoder Kirstine en lille datter, som straks onsdag den 4. april blev døbt i den højhellige Treenigheds navn. Doktor Paul Neidhardt var fadder sammen med mig, fru Birgitte, Weddeschmidts hustru, og Anders Beckers hustru.

Denne min svigerfaders datter fik navnet Elisabet, på tysk Elzebe.

Det syntes mig endvidere forunderligt, at vi inden for otte dage efter den første Elzebes død skulde få min Elisabet og derefter denne Elisabet, for at vi skal vide, at Gud vil styre og velsigne sine frommes familie og hjem i deres husstand; ham være ære i evighed! Amen.

Tredje søndag efter Påske, den 13. maj, kom der hertil et rygte om, at Eberhard Petersen var død den 12. maj; han var min hustrus morbroder og en agtværdig borger i Flensborg, og til sidst blev han valgt til kirkeværge ved, som de kalder den, Skt. Nicolai kirke, og der siges, at han er blevet begravet der i samme kirke og havde et ærefuldt ligfølge, som det er skik. Han siges at være blevet begravet med ære den 14. maj i Skt. Nicolai kirke. .

I dette år begyndte pesten at grassere heftigt i Tyskland, Danmark og Holsten, for i Lübeck, Hamburg, Lüneburg, Wismar og i flere købstæder og egne i Tyskland er mange mennesker revet bort af pesten. I Danmark og Holsten grasserede den i den grad, at mange er døde i København, Ribe og andre byer. I Flensborg, Tønder, Kiel og Åbenrå tog pesten dengang også til. Desuden truede den elendige krig mellem danskerne og svenskerne meget hårdt foragterne af Gud og hans ord. Og der fandtes ikke så få forrædere hos Danmarks konge, som med deres skjulte lumskhed og rænker ikke alene trækker