Tekstbase - kontekst

Den 11. august om natten begyndte min hustrus søster Kirstine at blive syg; jeg trøstede hende med Guds ord, og hun fastholdt og forsvarede frimodigt den kristne tro og bekendelsen til den, og hendes sjæl blev styrket ved modtagelsen af Herrens nadver ved kapellanen hr. Jens Røe den 14. august.

Den 15. august havde hun det, med pesten i tiltagende, dårligere, og jeg vågede hele denne nat.

Den 16. august kl. 6 om morgenen trøstede jeg hende med Guds ord i Johannes 11: Jeg er, siger Kristus, opstandelsen og livet, og således hensov hun på det blideste i Kristus; kl. 2 blev hun begravet på Klosterkirkegården, hr. Jacob Nodlund prædikede.

Den 15. maj drog min brodersøn Claus Jacobsen Oldendorph herfra til København for at blive beskæftiget i kongens kancelli. Jeg skrev for ham til doktor Hans Frandsen og gav ham endvidere en påmindelse om samvittighedsfuld pligtopfyldelse; ud af min ringe formue gav jeg ham en joachimsdaler, og min hustru gav ham 2 skilling lybsk. Gud være med ham, så han må gøre fremgang!

Den 1. juni blev Ingeborg Ottesen meget syg af sprinkel eller vedvarende feber eller pest og var i vildelse hele natten, hvorfor jeg vågede der og trøstede hende.

Den 2. juni, Pinsedag, led jeg af skørbug og fnat, og kunde derfor ikke våge, og om natten mellem 2. og 3. juni efter kl. 2 udåndede Ingeborg; hun siges at være død i gudfrygtighed.

Den 4. juni, 3. Pinsedag, blev hendes lig med ære begravet i Haderslev kirke; Hecht prædikede.

Den 11. juni forlød der et rygte om, at Hans Villadsen er død af pest i Norge.

Den 8. juni siges min søsterdatter Marina at være død af pest; hun var et barn af min søster Ingeborg og rådmand Markus Petersen i Middelfart.

Den 9. juni siges hun at være blevet begravet med ære i kirken i Middelfart.

Den 11. juni blev min svigerfader Carsten Laursen syg til døden, og jeg skrev hans testamente; derefter begyndte han at tale i vildelse.

Den 14. juli kom hertil kong Frederik af Danmark med sine råder.