Tekstbase - kontekst
Du er på side 61 af 63 sider (Side 128 i forlægget)
Document Buttons
Samme 24. august begyndte Villads Knutzen i sin have efter Guds vilje at blive syg på grund af en pestførende stank og smerte eller en syg fornemmelse ved hjertet.
Den 25. august modtog han den Herres Jesu Kristi nadver.
Den 26. august var jeg fra kl. 2 til kl. 4 om eftermiddagen hos den syge V[illads] K[nutzen], og mens han kæmpede med døden, trøstede jeg ham med Guds evangelium; derefter udåndede han gudfrygtigt og stille mellem k1. 5 og 6.
Den 27. august k1. 1 om eftermiddagen blev Villads' lig begravet med ære i kannikernes kirke i Haderslev med hele byrådet som ligfølge. Hr. Jens Røe holdt ligprædikenen ud fra Johannes Abenbarings 21. kapitel: Jeg så en ny himmel.
Samme dag blev der foretaget et indsnit i den store albuevene på venstre arm på min hustru og ligeledes på mig; efter middag var min hustru til skrifte hos Johannes Hecht. Om natten begyndte hun at blive alvorligt syg, formodentlig af pest. Den 28. august om morgenen vilde Hecht, som blev bedt om det, ikke komme og række hende Kristi sakramente, da han var bange for pesten. Således er han forsømmelig i sit embede. Men kapellanen hr. Jens Røe, der, som han sagde, var bedt om det af byrådet, kom og gav hende Herrens nadver. Hun sagde dog: »Det må og skal han svare mig på [for] Guds dom, at han så bedrøver os og vore, andre spotter.«
Den 27. august fik jeg fra V[illads] K[nutzen]s lig en stank i mund og næse; jeg formoder, at pesten da er blevet påført os, mig og min hustru, idet Gud har villet, at det skulde ske således ved denne lejlighed.
Den 29. august havde hun det dårligere.
Den 30. august blev vi begge syge til døden, om natten havde vi den sødeste søvn. Jeg udåndede så vist og var forblevet død, hvis ikke den lille pige med sin gråd, sine skrig og sin kighoste havde vækket mig. Jeg hørte nemlig Kristus tale med mig på nogenlunde følgende måde: Den, som tror på mig, vil gennem denne død gå over til evigt liv.
