Tekstbase - kontekst
Du er på side 22 af 97 sider (Side 74 i forlægget)
Document Buttons
Eodem anno, mense Iulio obiit Reuerendus pater sacre theologie doctor, magister Martinus Petri Nestuediensis carmelita, proximo anno sequenti postea quam fuerat a prioratu conuentus Assensis destitutus. Fuerat namque duorum conuentuum prior insignis ac ualde uenerabilis, Landiscronensis ac noui conuentus Assensis primus prior, in quibus uite merito ac erudicionis exemplo multis fuerat pietatis occasio. Nam ut de multis donis taceatur, quibus illum ornauerat diuina benignitas, uno predicationis dono ita excelluit, ut suo seculo in Dania parem non haberet. A puero item tam innocenter tamque candide uixerat, ut nemo aliquam de illo habuerit sinistre opinionis suspicionem. Porro cum natura esset melancolicus adeoque tetricus et seuerus, affabilitas morumque suauitas in illo a pluribus sunt desiderata.
Anno domini .1516. suspensus est ob furti suspicionem quidam Ioannes scriba, regi Christierno olim charissimus, qui cum nimia libertate sua, ac uana regij fauoris presumptione, multos offendisset, precipue uero Torbernum Oxe arcis Haffnensis prefectum, regis concubine, nomine Columba, uehementer charum, eiusdem concubine odio periclitatus est, in profesto diui Martini, quod cum resciuisset in opido Helsingørensi constituta, dixisse fertur singultiens ac tunso pectore, Huic suspendio ualde sum cooperata, ignoscat michi diuina clementia. Erat autem iste Ioannes homo blasphemus in deum. Nam semel adeo insaniebat uindicte cupiditate, ut optaret, se deum esse, quo liceret in gehennam perdere unumquempiam hostium suorum. Deinde calumnie morbo ita erat obnoxius, ut illius
I Juli Maaned samme Aar døde værdige Fader, Karmelitermunken Mester Morten Pedersøn fra Næstved, Doktor i den hellige Skrift, Aaret efter at han var ophørt at være Prior for Klostret i Assens. Han havde nemlig været en fremragende og meget hæderlig Prior for to Klostre, først for Klostret i Landskrone og senere første Prior for det nyoprettede Kloster i Assens. I disse Stillinger havde han ved sin rene Livsvandel og ved det Mønster, han afgav paa Lærdom, været en Spore til Fromhed for mange. Thi for ej at omtale de mange andre Gaver, hvormed den guddommelige Naade havde prydet ham, saa udmærkede han sig i den Grad ved sine Gaver som Prædikant, at han ikke havde sin Lige i Danmark i sin Tid. Ligeledes havde han fra sin Barndom af levet et saa skyldfrit og rent Liv, at ingen nogensinde har haft den mindste Grund til at fatte en ugunstig Mening om ham i den Henseende. For øvrigt var han af Naturen tungsindig og derfor noget mørk og streng; flere savnede derfor hos ham en vis Venlighed og Blidhed i Omgang.
I Herrens Aar 1516 blev en Skriver ved Navn Hans hængt paa Mistanke om Tyveri. Tidligere havde han været meget afholdt af Kong Kristiern; men da han ved sin store Fripostighed og sin tomme Tillid til Kongens Gunst havde skaffet sig mange Fjender og deriblandt især Befalingsmanden paa København Slot, Torben Oxe, som Kongens Frille Dyveke havde meget kær, saa blev han styrtet i Ulykke ved samme Frilles Had og hængt St. Mortens Aftens Dag (10 Nov.). Men da Dyveke, som da opholdt sig i Helsingør, fik dette at vide, skal hun hulkende have udbrudt, idet hun slog sig for Brystet: “Hans Død har jeg stor Del i, Gud tilgive mig i sin Naade!” For øvrigt var denne Hans en stor Gudsbespotter; thi en Gang blev han i den Grad greben af en afsindig Hævnlyst, at han ønskede sig at være Gud selv, for at han kunde styrte en af sine Fjender, hvem det nu ellers var, ned i Helvede. Desuden var han i den Grad henfalden til Bagvaskelse, at
