Tekstbase - kontekst
Du er på side 24 af 97 sider (Side 76 i forlægget)
Document Buttons
ac
imprimis duos nobiles uiros, Chanutum Petri et Torbernum Oxe, quandoquidem illos
pertinaciter aiebat ueneno tincta cerasa egrotanti scorto misisse, vnde perierit. Hec
tamen regis querela fuit mera calumnia, ob quam nichilominus Chanutus exilio, Torbernus
uero capitis supplicio punitus est, iniuste quidem, quod innoxias haberet manus erga
mulierem, iuste nihilominus, si pensetur diuina prouidentia. Nam idem Torbernus erat
homo multis uiciis opertus, omnibus violentus et intolerabilis, nec minor tyrannus
futurus, quam erat Christiernus
Eodem anno. Captus est episcopus Ottoniensis D. Ioannes Andree in publicis comitiis Haffnie celebratis a Christierno rege, causam regis dicentibus ac defendentibus duobus iureconsultis, Doctore Amalongo Germano et magistro Ieorgio Scotborg Dano, postea archiepiscopo infortunatissimo. Captiuitatis uero causa erat huiusmodi. Quum idem episcopus ante aliquot annos sub principatu regis Ioannis missus fuerat in Lubecam legatus, una cum Friderico Duce Holsatie, pacem facturus inter Lubicenses ac eundem Ioannem regem, nihilque efficeret, nisi prius soluta grandi pecunia, que non indicto
og frem for alle to Mænd af adelig Byrd, Knud Pedersøn og Torben Oxe. Thi han paastod haardnakket, at disse to Mænd, da Skøgen var syg, havde sendt hende nogle forgiftede Kirsebær, hvoraf hun skulde være død. Denne Kongens Klage var dog kun ren Bagvaskelse: men alligevel blev Knud paa Grund af den straffet med Forvisning, Torben endogsaa paa Livet, uretfærdigt tilvisse, fordi han (som man mente) havde skyldfri Hænder overfor Kvinden, men alligevel retfærdigt, hvis det vejes paa det guddommelige Forsyns Vægtskaal. Thi samme Torben var hengiven til mange Laster, voldsom og utaalelig mod alle, og han vilde være bleven en lige saa stor Tyran, som Kong Kristiern var, dersom han havde haft lige saa stor Magt, som han havde et grusomt og umildt Sind. Men han blev henrettet St..Andreæ Aftens Dag (29 November), uagtet Legaten Hr. Angelus Arcimboldus, ogsaa hele Rigsraadet og en stor Skare af de fornemste Kvinder, som utrøstelig græd og sukkede, gik i Forbøn for hans Liv hos den grusomme Fyrste, men forgæves. Blandt disse var ogsaa Dronning Elisabeth selv; men ogsaa hendes Bønner bleve foragtede, en Adfærd fra Kongens Side, der bragte ikke blot hende selv, men ogsaa alle tilstedeværende til at rødme.
Samme Aar fængsledes Biskoppen i Odense, Hr. Jens Andersøn, under den almindelige Herredag, som Kongen da holdt i København. Kongens Sag førtes og forsvaredes af to Lovkyndige, Doktor Amalongus fra Tyskland og Mester Jørgen Skodborg fra Danmark, den senere saa ulykkelige Ærkebiskop. Men Grunden til Fængslingen var følgende: Samme Biskop var for en Del Aar tilbage under Kong Hanses Regering tillige med Hertug Frederik af Holsten bleven skikket som Sendebud til Lybeck for at slutte Fred mellem Lybeckerne og Kong Hans, men kunde intet udrette, før han havde lovet Udbetalingen af en stor Pengesum, som
