Tekstbase - kontekst
Du er på side 32 af 97 sider (Side 84 i forlægget)
Document Buttons
ditionum eiusdem Christierni secundi famosi tyranni magno suo pudore.
Anno ab orbe reconciliato .1522. mense Ianuario, pridie conuersionis beatissimi Pauli apostoli, ultimo supplicio affectus est quidam magister Theodericus Vestphalus, olim familiaris domini Angeli Arcimboldi, legati Rhomani pontificis. Is cum prodidisset uniuersa domini sui archana, tandem turpi obsequio (patrocinio et suffragiis Sigisberte, mulieris flagitiis ac crudelitate famosissime) regi Christierno deuinctus est, ad patrandam omnem iniquitatem, adeoque factus est non autor et consultor solum, sed etiam executor uniuerse tyrannidis eiusdem regis, atque precipue decollationis episcoporum et nobilium ac ciuium Holmensium regni Suetie, submersionisque sex monachorum in Monasterio Nydall Cistertiensis Ordinis, adeo tamen fuerat ad honores euectus per eundem Christiernum regem, ut primum esset ceu princeps uniuerso Suecorum regno prefectus, ac postea, cum infelicissime gessisset tantum magistratum, ui illatus est sanguinarius ille in archiepiscopatum Lundensem, episcopatumque Scharensem, quo illis duabus ecclesiis pastor et episcopus preesset, homo sceleratissimus furca et tartaro dignus. Demum quando concepto odio in nullos seuiebat atrocius idem rex quam in suos familiares, ita in hunc Theodericum atrocissime grassatum atque seuitum est, quando in contumeliam Rhomane ecclesie, ac tocius ecclesiastici status ignominiam, absque publica iuris sentencia, combustus sit, posteaquam reductus fuerat ad rogum a patibulo, ad quod suspendendus ducebatur Haffnie in foro publico,
Herskaber faldt fra Kristiern den anden, den berygtede Tyran, til stor Skam for ham.
I Januar Maaned i Aar 1522 efter Verdensforsoningen, Dagen før den salige Apostel Povls Omvendelsesdag, henrettedes Mester Didrik Vestfaler, der fordum hørte til den romerske Legat Hr. Angelus Arcimboldus's Husstand. Han forraadte alle sin Herres Hemmeligheder, hvorpaa Sigbrit tog sig af ham, denne Kvinde, der var saa vide berygtet for sine skændige Gerninger og sin Grusomhed, og anbefalede ham til Kong Kristiern, til hvem han til sidst blev nøje knyttet ved den skændige Føjelighed, hvormed han lod sig bruge til Iværksættelsen af alskens Uretfærdighed, og saaledes blev det ham, der ikke blot tilskyndede og raadede til alle samme Konges tyranniske Gerninger, men ogsaa bragte dem til Udførelse, og da navnlig Halshugningen af Sverigs Riges Biskopper, Adelsmænd og Borgere i Stockholm og Drukningen af de seks Munke i Nydala Cistercienserkloster. Han var dog i den Grad bleven hævet til Hæder og Værdighed af samme Kong Kristiern, at han først var bleven stillet som en Slags Statholder i Spidsen for hele Sverigs Rige, og senere blev denne Blodhund, skønt han paa den ynkeligste Maade havde røgtet saa højt et Hverv, med Vold indtrængt i Ærkebispedømmet i Lund og Bispedømmet i Skara, for at han skulde forestaa disse to Kirker som Hyrde og Tilsynsmand, denne Forbryder, der havde gjort sig fortjent til Galgen og Helvede. Men eftersom denne Konge, naar hans Had var vakt, aldrig rasede saa grumt mod nogen som mod sine egne fortrolige, saa gik man ogsaa nu endelig frem med det største Raseri og Grumhed mod denne Didrik, idet han til Haan for Romerkirken og Vanære for hele den gejstlige Stand, uden at der var afsagt nogen offentlig Miskendelse, blev brændt, efter at han var bleven ført tilbage til Baalet fra Galgen, hvortil han førtes for at hænges paa Gammel Torv i København.
