Tekstbase - kontekst
Du er på side 35 af 97 sider (Side 87 i forlægget)
Document Buttons
firmata. Inter quos fuerant Reuerendi in Christo patres episcopi Strengenensis et Scharensis una cum electo Lincopensi, uniuersi etiam regni Suetie consules, uno et altero exceptis, plerique proceres atque Holmensis opidi magistratus. Nam vniuersi capitibus truncati, sacri et prophani, proceres et plebei, plures septuaginta fuisse creduntur.
Deinde triumphata Suetia, cum rediret in Datiam, declinauit ad Monasterium quoddam Cistertiensis Ordinis Nydall nuncupatum, vbi crudeliter uinciri fecit sacratum abbatem cum aliquot Monachis sacerdotibus, eadem hora, qua ab altari (peracto uenerando eucharistie mijsterio) uenerant, quos statim uinctos aquis prefocari atque submergi fecit, crudeliterque interfici, absque culpa, atque sine iudicio, iure et misericordia, nam adeo erant innoxii, ut ne uerisimile quidem crimen in eos confingi posset, nisi quod aliquam eiusdem anni commeatus partem ad secretiores nemorum secessus efferri curassent, ne a militibus gregariis cuncta distraherentur (quorum iniquitas hac in parte longa experientia plus satis est famosa) et quo future fratrum necessitati prospectum vtcunque esset. Nam interim in monasterio tanta erat commeatuum copia, ut abunde sufficeret regi et vniuerso eius satellitio, etiam si illuc uenisset cum non exiguis militum copiis. Nec istud crudelitatis ingenium erat in illo nouum, quia olim, cum regnaret in Noruagia, uiuente adhuc patre, detinuit in teterrimis carceribus atque dura captiuitate episcopum Hammerensem Carolum nomine, uirum sanguine et uirtute nobilem, usque ad diem mortis sue, que ex diuturna captiuitate, situ
Og blandt dem vare de værdige Fædre i Kristus, Biskopperne af Strengnæs og af Skara tillige med den udvalgte Biskop af Linkøping, samtlige Sverigs Riges Raader, med Undtagelse af en eller to, mange Adelsmænd samt Borgmestre og Raad i Stockholm. Thi de halshuggede skulle tilsammen, aandelige og verdslige, Adelsmænd og Borgere, have udgjort over 70.
Da han derpaa efter Sverigs Undertvingelse var paa Tilbagevejen til Danmark, tog han ind i et Kloster af Cistercienserordenen ved Navn Nydala, hvor han paa grusom Vis lod en viet Abbed tillige med flere Munke, der vare Præster, gribe i den samme Stund, de vare komne fra Altret, hvor de under den hellige Messetjeneste havde fuldbragt Kødets og Blodets Forvandling, og derpaa lod han dem straks bundne sænkes og drukne og paa grusom Vis aflive uden al Skyld og uden al Dom, Ret og Naade; thi de vare saa uskyldige, at man ikke engang kunde finde paa en sandsynlig Beskyldning mod dem, uden at de havde ladet en Del af de Levnedsmidler, de havde indsamlet i samme Aar, bringe til mere afsidesliggende Skjulesteder i Skovene, for at ikke alt tilhobe skulde plyndres af Landsknægtene (hvis Voldsomheder i denne Henseende ved lang Erfaring ere blevne mere end tilstrækkelig bekendte) og for at der i ethvert Tilfælde kunde sørges for Brødrenes nødtørftige Underhold i Fremtiden. Thi man havde imidlertid ladet saa mange Levnedsmidler blive tilbage i Klostret, at der var mere end nok til Kongen og alle hans Drabanter, selv om han var kommen derhen med en ikke ringe Troppestyrke. Og en saadan Grusomhed var ikke noget nyt i hans Karakter; thi fordum, da han styrede Norge, medens hans Fader endnu levede, holdt han Biskop Karl af Hamar, en Mand, der var ædel baade af Byrd og af Dyd, i de mørkeste Fængsler og i haardt Fangenskab lige til hans Dødsdag, der
