Tekstbase - kontekst
Du er på side 4 af 6 sider (Side 16 i forlægget)
Document Buttons
En noua sublimi spectatur in æthere Stella,
Qua sedet ad boreum Cassiopea Polum.
Hanc non vlla prius longæui temporis ætas,
Stellarum solitis vidit adesse locis.
Huius in immenso positum metiaris Olympo,
Quamque sit à vobis illa remota, vide.
Demonstrans alijs dirum non esse Cometam,
Sed numero stellas hanc sociasse suo.
Nam quia nil veteres mortalia pectora tangunt,
Hæc noua, quod veteres non monuere, monet.
Insuper Annus adest renouatis orbibus, ex quo
Est Deus è casta Virgine natus Homo.
Huic volo designes labentia tempora cœlo,
Aptabisque suos ad vaga signa dies.
Astrorum positus Solis Lunæque recursus
Lapsaque sub terras, ortaque signa nota.
Hinc disces, vario quid gignat in aëre cœlum,
Nunc æstus rapidos, nunc boreale gelu.
Quando serena dies læto fulgebit amictu,
Nubibus aut pluuiæ præcipitentur aquæ.
Hæc tentata diu multos pia cura fefellit,
Qui penitus nostra destituuntur ope.
Tu sed ab auspicijs Superum melioribus orsus,
Fac tibi mandatum perficietur opus.
Quo prius exacto, longè ad maiora reducam,
Quæque alijs nec adhuc sunt patefacta, scies.
Te modò non pigeat suaues subijsse labores
Vraniæ, et superas scandere adusque domos.
Hinc (nisi vana fides Diuæ cui Fata ministrant)
Nomen ab æterna Posteritate feres.
HÆC vbi Diua Poli, celsis quæ præsidet astris,
Dixerat, humanos sic imitata sonos,
Protinus ex oculis fugiens repetiuit Olympum,
Ingenio sensi numen adesse meo.
Cumque nefas esset Superum contemnere iussa,
Accipe quod fieri Diua monebat opus.
Accipe tu generosa cohors quæ sacra ministras
Cœlicolæ, vulgo non adeunda, Deæ.
Hæc si grata tibi, quamuis sint vilia, fient,
Forsitan his longè mox meliora feres:
Mox meliora feres, quia nec me risus inertis,
Se, en helt ny stjerne står frem i den højeste æther,
hvor, ved den nordiske pol, Cassiopeia har plads.
En som man aldrig, så langt man kan skue tilbage i tiden,
før har set i det så velkendte stjernesystem.
Dens position på den svimlende vide Olymp skal du måle,
og hvor langt den er væk nede fra jer, skal du se.
Påvis og dokumentér at en grufuld komet er det ikke,
men at stjernernes flok ser den som en blandt dem selv.
Eftersom ingen af dem gør indtryk på menneskers sjæle,
varsler den nye om det de kun forgæves har sagt.
Føj dertil at i år står himmelens kredse nu atter
som da en jomfru så kysk fødte vor gud som en mand.
Fastlæg for netop det år hvordan tiderne løber på himlen,
stedfæst dag for dag alle de vandrende tegn.
Bogfør hvor stjernerne står, hvordan måne og sol går i cirkel,
skriv hvilke tegn der går ned, skriv hvilke tegn der står op.
Lær heraf om himlens effekt på det flygtige lufthav,
nu med brændende glød, nu med den arktiske frost.
Om det blir klart og en strålende dag står i herligste festdragt,
eller om skyernes vand falder som silende regn.
Det har mange forsøgt, men omhu og flid var forgæves,
for de savnede helt støtte og bistand fra mig.
Du, derimod, har med gudernes hjælp et finere afsæt,
så se til at få gjort dette betroede hverv.
Og når dét så er gjort, vil jeg ta dig til det der er større,
da skal du lære hvad slet ingen fik indsigt i før.
Bare du finder dig i at udstå de søde strabadser
for Uranias skyld, helt op til himmelens hjem.
Heroppe fra – med mindre et ord fra skæbnens gudinde
sku tale falsk – vil du så vinde udødeligt ry.«
Det var hvad himlens gudinde, der står for de knejsende stjerner,
sagde i netop de ord, udtrykt på menneskesprog,
hvorpå hun straks forsvandt for mit blik tilbage til himlen.
Men i mit sind havde nu guddommens kraft fået plads.
Og da det ikke er ret at se stort på de himmelskes ordrer,
modtager I her det værk musen formaned mig til.
Modtag den, I, den fornemme flok der dyrker gudindens
hellige, himmelske kult, fjernt fra den menige mand.
Hvis I kan li hvad I får, skønt det ikke er særlig værdifuldt,
vil I måske snart få noget af langt større værd.
Snart vil I få noget bedre, for mig skræmmer hverken den dummes
