Tekstbase - kontekst
Du er på side 53 af 56 sider (Side 122 i forlægget)
Document Buttons
VI Afsnit til erstatning af v. 413-434:
Hans slegt lod hand icke falde
Men gaff hannum y hans bo oc woldt
En Eddelig Rosenkrandtz delig oc boldt
Fru Mette loud hun sig kalde
Her Oluffs daatter paa Walløgaard
Hendis rygte dett leffuer men Danmarck staar
Slig lycke randt hende thill hande.
Hun fick siden Danmarkis hoffmester geff
Peder Oxe, som sig til Giselfeldt skreff
Wide kiend offuer fremmede lande
Sielff var hun en frue, Megtig oc fro
Som det Well en Riddere kunde anstaa
Wdj adtfær oc alle sin lade
Oc haffde wnder dett quinde bryst
En Ridders hiertte med Moud oc lyst
Ett rymmeligtt Nauffn att lade.
Hun bygde slett Wallø hen op aff ny
Offuer grøniste skouffue, saa høygt y sky
Med Torn oc rødiste Tinge
Med Saller oc Galgeri; Portt oc bro
Som der Well bliffuer, men Werden kand staa
Hendis Nauffn thill Euig aminde.
Disze Eddelig Roser y Rigitt fandtz
Dem samlede Gud, bode Sparre oc Krandtz
Oc signed' deris blomster oc grøde
Hand loud dennum woxe y ærre oc tugt
Welsignede dennum med liffsens frugt
Saa delig en søn hun føde
De kallid hannum Oluff,som Morfader hedt
Hand fremmede sig, saa mange ledt
Y dydelig tugt oc sinde
Hand soe sig om y sin wnge aar
Hour dett Wdj fremmede Rige staar
Den Wmag, galdt hannum ey ringe.
Nu sider den herre y Danmarks Raadt
Oc styrker Wor Rige med Wise daadt
Der rømmer ham alle ham kende.
