Du er her: Forside Tekstbase Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563) Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563), Side: 17 (40 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 17 af 63 sider (Side 40 i forlægget)

Johs. Oldendorph: Selvbiografi (1563)
Document Buttons

sin nadver. Jeg forfærdes over og afskyr af hjertet zwinglianernes, gendøbernes og alle vranglæreres højst ugudelige og skadelige meninger, for ikke at sige læresætninger, som er stik imod Kristi ords sandhed. Ham, Kristus alene, som ikke kan lyve, har jeg sammen med alle Kristi troende tillid til i hans evangelium og i hans sakramenters sande og urokkelige ord. Farvel til alle sådanne sværmere med deres fantastiske vildfarelser, som vover at lave om på og rette på Kristus og hans ord! Lad os blive hos Kristus, som taler og lærer selveste sandheden i sit ord og evangelium, hvilket Helligånden stadig giver uforfalsket videre for at herliggøre Kristus.

I det Herrens år 1549 var vi i juli og august måned i Hamburg, hvor vi flere gange bad de forsamlede kreditorer, som Peter skylder penge, om henstand med og nedsættelse af gælden; de bar sig den gang virkelig pænt ad over for min broder og gør det til den dag i dag, så han er skyldig at sige dem en stor tak.

Efter at dette var gjort, kom jeg med min broder til Haderslev for at sige farvel til mine slægtninge, før jeg skulde rejse til England. Magister Anton og magister Jørgen Boie47 tilskyndede mig til Englands-rejsen. Efter at have hilst på alle disse, sagde jeg, som om kort tid skulde vende tilbage til Hamburg, farvel. Jeg vendte altså tilbage til Hamburg til Bartholomæus Gödekes herberg, hvor dengang den engelske kommissær Johan Demack var gæst, som tilbød mig en stilling som prædikant for soldaterne på sørejsen. Men jeg vovede ikke at påtage mig denne så vanskelige tjeneste, fordi jeg syntes, at jeg endnu var ung og uerfaren i at prædike. Endelig afrejste denne kommissær med sine hvervede soldater til England og gav mig et guldstykke. Jeg blev nogen tid i Bartholomæus Gödekes herberg; senere modtog Claus Korffmaker, en from og lærd Hamburg-borger, mig som gæst. Han rådede mig til nu og da at høre forelæsninger ved superintendent doktor Johannes Æpinus, som dengang gennemgik salmerne. Med ham stiftede jeg bekendtskab, og han tilskyndede mig til at holde en prædiken før afrejsen. Jeg fulgte denne doktorens opfordring og udarbejdede en