vilde lade hende få
en søn, vilde hun indvi ham til Gud og Sankt Nicolaus. Hele denne sag er fuld af
papistisk afgudsdyrkelse. For min moder, vildledt af disse
papisternes falske læres skadelige vildfarelser, mente, at det var en stor og særlig
gudsdyrkelse, hvis hun, efter den forfængelige opfattelse af et menneskeligt løfte,
indviede og overgav sin søn til denne skytshelgen Sankt Nicolaus til bestandigt
præsteskab. Men den evige Gud, Fader, Søn og Helligånd, være ære og tak, fordi han
har befriet os fra den falske papistiske læres og alle vildfarelsers forfærdelige
mørke, som skader menneskenes sjæle, og dernæst fordi han i denne verdens alderdom
har skænket os evangeliets renhed og lys, så vi kan forstå, at vejen til vor frelse
alene findes i Kristus. Gid vi ikke må foragte denne vor besøgeises og frelses
saliggørende tid, men fromt og ret erkende den! Amen.
År 1519 på selve 3. søndag i Fasten, det er den 14. marts, ved
3-tiden om eftermiddagen, blev min broder Peter født; han fik navnet Peter efter vor
farfar Peter Jacobsen Oldendorph, som er blevet nævnt før. Ære være Gud i evighed!
Amen. Det er hos vore folk skik at navngive sine sønner eller døtre efter
bedsteforældrenes eller andre slægtninges fornavne, som har været forældrene kære.
Af den grund vilde vor fader have denne søn kaldt ved dette navn, som det også f.
eks. straks fremgår af mit navn Johannes.
År 1524, mandag efter Dionysius' dag, det er den 12. oktober,
mellem klokken 10 og 11 blev Hans Jacobsen Oldendorph født; han blev af de lærde
senere kaldt Johannes. Den evige Gud, den højhellige Treenighed, være ære, lov og
pris i evighed! Amen. Men han blev kaldt Hans efter sin morfar, der hed Hans Iversen
Holst og var borger eller, rettere sagt, rådmand i Ribe, som sagt ovenfor. Det er i
vort fædreland skik at navngive sine børn efter sine pårørendes navne.
I vor Herres Jesu Kristi 1526nde år, dagen før Gallus' dag, det
er den 12. oktober, om natten mellem søndag og mandag, døde vor moder Elsebe, en
from og agtværdig dannekvinde, som befalede sin