Tekstbase - kontekst
Du er på side 29 af 97 sider (Side 81 i forlægget)
Document Buttons
spurius Arhusiensis, frater Marcus Petri Arhusiensis. Istorum peruersitas multos pertraxit in ruinam. Horum nebulonum causa apud multos male audiebat dictus frater Paulus Helię, quod crederetur esse astipulator impiissime illorum sentencie, eo quod illius calculo olim, cum nihil huiusmodi de ipsis suspicari poterat, probati sunt atque commendati. Nec ipse solum ob illos male audiebat, uerumetiam omnes studiosorum patroni ac Mecęnates, adeoque ipse bone littere infamate sunt illorum uitio, qui ipsis abutebantur, quod bona pars illorum, qui synceriora studia uidebantur sectari, ad apostasiam ac defectionem erant propensiores, licet omnia fucarent pietatis specie ac euangelij libertate, ut sceleri nunquam defuit sua excusatio, et impietas suo semper gaudet patrocinio. Verum in sequentibus de his plura patebunt.
Anno dominice incarnationis .1520. in profesto feriarum diui Iacobi, Haffnie peste
mortuus est uir eximia probitate adeoque longa uita dignissimus, magister Petrus de
Scotia sacre theologię doctor. Is namque, postquam erecta fuisset in eadem urbe publica
academia, olim per Christiernum regem primum anno domini .1474. a sanctissimo domino
papa Sixto eius nominis quarto
der var uægte født, og Broder Markus Pedersen fra Aarhus. Disse Personers Vrangsind førte mange til Fald. For disse Døgenigters Skyld maatte fornævnte Broder Paulus Heliæ høre ilde hos mange, fordi man troede, at han var en Tilhænger af deres ugudelige Mening, eftersom de fordum, da han intet saadant kunde formode om dem, vare blevne antagne og anbefalede ved hans Stemme. Og ikke alene maatte han selv høre ilde for deres Skyld, men ogsaa alle de studerendes Beskyttere og Mæcenater, og saaledes bleve selve de gode Videnskaber bragte i Vanry ved deres Fejl, som misbrugte dem, fordi en stor Del af dem, der syntes at lægge oprigtig Vind paa Studier, vare mest tilbøjelige til Frafald, skønt de søgte at besmykke hele deres Færd under en paatagen Gudsfrygts Skin og med evangelisk Frihed. Thi Forbrydelsen forstaar altid at finde en Undskyldning, og Ugudeligheden finder altid en Glæde i sit eget Forsvar. Men i det følgende vil der blive meddelt mere om disse.
Aar efter Guds Byrd 1520 paa St. Jakobs Aftens Dag (24 Juli) døde Mester Peder Skotte, Doktor i den hellige Skrift, i København af Sygdom. Han var en Mand, der udmærkede sig ved sin Retskaffenhed og derfor i høj Grad fortjente den høje Alder, han opnaaede. Da der nemlig blev oprettet en almindelig Højskole i København ifølge den Tilladelse, som Kong Kristiern den første fordum i Aaret 1474 havde opnaaet hertil af den hellige Fader, Pave Sixtus den fjerde, var han den første, der kom hertil fra Køln, blev i Aaret 1479 den nye Højskoles første Styrer og Leder og forestod samme i 42 Aar. Uagtet han besad en sjælden Lærdom i den skolastiske Teologi, navnlig efter den salige Thomas af Aqvino's Læremaade, var han dog i den Grad en Ven af Aristoteles's Filosofi (noget, der plejer at være et Særkende for Thomisterne), at han selv neppe nogensinde havde sat sig ind i andet end den eller lærte andre andet, selv efter
