Tekstbase - kontekst
Du er på side 30 af 97 sider (Side 82 i forlægget)
Document Buttons
senuisset, excesserat enim (ni fallor) annum septuagesimum, cuius anime misereatur deus, qui erga illum hac usus est benignitate, dum uiueret, ut nihil unquam ambiret, contentus semper prouentu suorum laborum ac studiorum. Nec in illum aliquando ulla cadebat sinistre opinionis suspitio, sed semper uerbo et exemplo erat multis honeste uiuendi occasio egregiumque uite exemplar. Hoc nostro seculo sunt plerique ueteris Theologie ac ueteris erudicionis studiosi, pauci tamen ex his sunt veteris pietatis cultores imitatoresque, magno utriusque rei dispendio, nempe pietatis et erudicionis. Hanc quidam auersantur, ob id maxime quod huius amatores pietate uacui meram uite licentiam sectantur, illam uero supersticionis matrem calumniantur alij. Itaque desyderantur hec in omnibus, et pia erudicio, et erudita pietas. Minus tamen offendit indocta rusticitas quam erudita malicia et peruersitas.
Anno dominj .1521. Quum Christiernus rex eius nominis secundus armato milite uniuersum Suetie regnum insigni uictoria triumphasset, que nec creditur absque fauore numinis contigisse, si accepta uictoria uti potuisset, atque iam regni diademate esset insignitus, cepit mox cogitare, quomodo vniuersos regni Suetię proceres uno supplicio perderet, quo deinceps solus tyrannidem occuparet. Vt igitur religionis pretextu inauditam fucaret crudelitatem, zelum se habere pro Rhomana sede, cuius erat alioqui acerrimus hostis, impudentissime finxit. Accusabat namque illos conspirationis aduersus Rhomanum pontificem, cuius edictum se neglecturos obligauerant, si fuisset intentatum ob demolitam
at han var bleven en gammel Mand; han havde nemlig, hvis jeg mindes ret, overskredet det 70de Aar. Og gid hans Sjæl maa finde Naade hos Gud, som viste saadan Miskundhed mod ham, saa længe han levede, at han aldrig følte nogen Ærgerrighed, men altid lod sig nøje med Udbyttet af sit Arbejde og sine Studier. Han blev heller aldrig Genstand for nogensomhelst Mistanke eller ugunstig Mening; men i Ord og Gerning viste han altid mange Vejen til en hæderlig Livsførelse og var et udmærket Livsmønster til Efterligning. I vor Tid er der mange, der lægge Vind paa den gamle Teologi og den gamle Lærdom, men kun faa af dem dyrke og efterligne den gamle Gudsfrygt, til stort Tab for begge, baade for Gudsfrygten og for Lærdommen. Af denne er der nogle, som ere Modstandere, netop fordi dens Dyrkere ere blottede for al Gudsfrygt og jage efter Livets ubundne Lyst, men hin bagvaskes af andre som Overtroens Moder. Det savner man derfor hos alle: paa een Gang gudsfrygtig Lærdom og lærd Gudsfrygt. Mindre støder dog ulærd Grovhed i Sæder end lærd Ondskab og Forvendthed.
I Herrens Aar 1521, da Kong Kristiern den anden havde underlagt sig hele Sverigs Rige med væbnet Magt ved en stor Sejrvinding, hvori man kunde tro at se Guds naadige Tilskikkelse, hvis han havde forstaaet at bruge den vundne Sejr, og derpaa allerede var bleven kronet som Rigets Herre, begyndte han straks at overveje, hvorledes han med eet Slag kunde straffe samtlige Sverigs Riges Stormænd paa Livet, for at han derpaa kunde tilrive sig Magten alene. For at han nu kunde besmykke sin uhørte Grusomhed med Religionens Skalkeskjul, lod han paa den skamløseste Maade, som om han nærede Iver for Pavestolen, hvis arrigste Fjende han ellers var. Han anklagede dem nemlig for at have sammensvoret sig mod den romerske Pave, hvis Bud og Befaling de havde forpligtet sig til ikke at bryde sig om, dersom den rettedes mod dem, fordi
