Tekstbase - kontekst
Du er på side 33 af 97 sider (Side 85 i forlægget)
Document Buttons
quod uetus forum nuncupatur. Quo supplicio utinam omnes pereant, qui principum animos, non nisi optimis rationibus imbuendos, corrumpunt atque pessimis consiliis labefactant.
Eodem anno cepit Christiernus rex occasionem querere aduersus omnes regni proceres, ut uniuersos, quemadmodum in Suetia fecerat, una morte perderet, uniuersaque illorum bona suo fisco addiceret. Porro e principe iam tyrannus factus, cepit esse tam formidabilis multis, ut nemo uocatus accederet, nisi qui iam mori paratus esset, tam erat illius tyrannis famosa facta, ut quisque sibi timeret, quod aliis uiderat accidisse. Vnde cum intelligerent quidam cordati viri, Danice libertatis studiosi ac tyrannidis osores, completam esse ipsius maliciam, communicato cum amicis consilio, decreuerunt quibus possent modis succurrere periclitanti reipublice, idque fidelitatis debito iure. Quo factum est, ut nec coram deo, nec coram hominibus astringerentur illi subesse, nec cuiuis aliorum principum, qui tanta crudelitate ac strage in sibi subiectum populum grassari contenderet, tanta etiam impietate deum optimum maximum irritare atque prouocare, vti hec tria regna horrendo didicerunt experimento, his que sequuntur rationibus aliisque innumeris.
Rex itaque Christiernus summa iniuria omnipotentis dei, multorumque simplicium subditorum manifesto offendiculo, atque perniciosi erroris occasione, ad Haffniam regiam ciuitatem accersiri fecit manifestos et ab ecclesia damnatos hereticos atque schismaticos, qui orthodoxam fidem impia doctrina labefactarunt, qui etiam freti uiolento prefati regis
Og gid denne Straf maa ramme alle dem, som forføre Fyrsternes Sind, hvem man kun bør indgive de bedste Lærdomme,og som ved deres onde Raad bringe deres Troner til at vakle.
Samme Aar begyndte Kong Kristiern at søge Lejlighed til Strid med alle Rigets Stormænd, for at han kunde dræbe dem alle med eet Slag, saaledes som han havde gjort i Sverig, og inddrage alle deres Godser under Kronen. Da han nu desuden ikke længere opførte sig som en Fyrste, men var bleven en Tyran, begyndte han at vise sig saa frygtelig mod mange, at ingen kom til ham efter hans Kaldelse uden først at have beredt sig til Døden; thi saa berygtet var hans Tyranni blevet, at enhver frygtede, at det samme skulde hændes ham, som han havde set var hændet andre. Da derfor nogle forstandige Mænd med Hjertet paa det rette Sted, der elskede den danske Frihed og hadede Tyranniet, indsaa, at hans Ondskab nu havde naaet sit yderste Maal, saa holdt de Raad med deres Venner og besluttede paa alle mulige Maader at komme Staten til Hjælp i dens Fare, og det ifølge den Ret, som Troskaben krævede af dem, ifølge hvilken det var Tilfældet, at de hverken overfor Gud eller Mennesker vare skyldige at være ham undergivne, og heller ikke nogensomhelst anden Fyrste, hvis Bestræbelse gik ud paa at hjemsøge det ham underlagte Folk med saa stor Grusomhed og saa stor Blodsudgydelse, ja paa at udæske den almægtige Guds Vrede ved saa stor en Ugudelighed, hvorpaa disse tre Riger have maattet afgive et afskrækkende Eksempel i de Maader, som herefter følge, og i utallige andre.
Kong Kristiern har altsaa, til den største Fortørnelse for den almægtige Gud og mange enfoldige Undersaatter til aabenbar Forargelse og fordærvelig Vildfarelse ladet hidkalde til sin kongelige Stad København aabenbare og af Kirken fordømte Kættere, som vare faldne fra den hellige Kristentro og ved deres ugudelige Lære rystede den rette Tro i dens Grundvold, og som ogsaa i Tillid til fornævnte Konges voldsomme
