Tekstbase - kontekst
Du er på side 34 af 97 sider (Side 86 i forlægget)
Document Buttons
principatu, mira impudentia ac temeritate suaserunt defectionem ab obedientia ecclesię Rhomanę (quam subinde Satane sedem et antichristi regnum appellabant) que est tocius orbis, quoad fidem, atque omnium precipue uere Christianorum mater et domina. Cui et nos et maiores nostri pia deuotione ac deuota pietate hactenus fueramus subiecti, in his que fidei sunt et res Christiane religionis postulant. Cui nos etiam, successoresque nostri, ut par est, reuerenter obedire debemus ac volumus, quemadmodum pios et synceros decet Christianos. Hinc factum est, ut ecclesiasticos uiros nullo duceret honore dignos, contemneret etiam sacros canones, patrum decreta, ecclesiasticos ritus, quos nimirum consilio spiritussancti, uetustissimorum sanctissimorumque primitiue ecclesie patrum autoritas nobis seruandos tradidit, auersaretur item uota deo dicata, adeoque existimaret nullum esse rerum discrimen, ut nihil putaret sacrum, sed omnia haberet prophana, ideoque sub ipsius tyrannico principatu nec parcitum est sacris secus quam prophanis.
Sed et reipsa multis exemplis declarauit suam crudelitatem. Nam sacratos episcopos atque prelatos contra omnem equitatem uiolenter captos in uincula et carcerem coniecit. Adhec equitesauratos, proceres permultos aliosque insigni probitate uiros, quos etiam inaudita crudelitate capitibus truncatos sinebat eodem quo fuerant interfecti loco, palam iacere, nullis adhibitis custodibus, qui uel canes aut porcos abigerent, quorum laniatui uidebantur expositi, qui tamen ad illum bona fide uenerant, freti illius commeatu atque securitate sacratissimo iureiurando
Regimente med stor Frækhed og Letsindighed raadede til Frafald fra Lydighed mod Romerkirken, som de plejede at kalde Satans Sæde og Antikristens Rige, men som i Trossager er hele Verdens og især alle sande Kristnes Moder og Herskerinde, og som baade vi og vore Forfædre med from Gudhengivenhed og gudhengiven Fromhed hidtil havde været undergivne i alt det, som angaar Troen, og i alle den kristne Religions Anliggender, og som ogsaa vi og vore Efterkommere, som billigt er, baade bør og ville lyde med Ærefrygt, som det sømmer sig fromme og oprigtige Kristne. Følgen heraf blev ogsaa, at han ikke ansaa Kirkens Mænd for værdige til nogen Hæder, at han endogsaa foragtede Kirkens hellige Love, Fædrenes Bestemmelser og de kirkelige Skikke, som den første Kirkes ældste og helligste Fædre jo ifølge den Helligaands Bemyndigelse have overleveret os til Overholdelse, og at han ligeledes var en Modstander af de hellige Løfter, der vare aflagte til Gud, og i den Grad mente, at der ingen Forskel var paa helligt og vanhelligt, at han intet ansaa for helligt, men holdt alt for vanhelligt, og derfor skaanedes under hans tyranniske Herredømme heller ikke det hellige mere end det vanhellige.
Men ogsaa ved sine Gerninger gav han mange Prøver paa sin Grusomhed. Thi viede Biskopper og Prælater lod han mod al Ret og Billighed gribe og lægge i Baand og Fængsel, desuden mange Riddere og Adelsmænd og andre ved deres Retskaffenhed udmærkede Mænd, som han ligeledes med uhørt Grusomhed lod halshugge og derpaa lod henligge aabenlyst paa det Sted, hvor de vare blevne aflivede, uden at der var sat Vagter, der kunde bortjage Hundene eller Svinene, for hvis Sønderriven de med Vilje syntes udsatte, skønt de dog vare komne til ham i god Tro paa hans Lejde og hans Ord, der var bekræftet ved den helligste Ed.
