Tekstbase - kontekst
Du er på side 37 af 97 sider (Side 89 i forlægget)
Document Buttons
possessionibus, ditionibus et iuribus, que non poterat prius iure usurpare. Quinetiam singulari quodam odio erga clerum affectus, sola potestate autoritateque et nullo iure uiolenter oppresserat iniustis ac insolitis exactionibus episcopos, prelatos, uniuersum quoque clerum, quos singulari pietate conueniebat defendere, tueri ac patrocinari, exemplo omnium Christianorum principum, quos nihilominus sua tyrannide spoliauit priuilegiis, libertatibus ac prerogatiuis, quas habent ex iure pontificio, iureque Cesareo, idque fecit contra iurisiurandi fidem, ipsis ac toti regno iam olim promissam. Itaque ob has prefatas, atque alias innumeras uiolentias et oppressiones sacrilegaque facinora, adeo sunt afflicta hec tria regna, Datia, Suetia et Noruagia, ut ne unum quidem habeant archiepiscopum suo munere fungentem, suoque iure utentem. Nam post obitum Reuerendi patris Birgeri (felicis recordationis) archiepiscopi Lundensis, ita fuit diocesis Lundensis afflicta, ut affligi magis non potuerit. Nunc enim quos uolebat, posito omni iure, archiepiscopos instituit, ac rursum destituit, metu mortis adigens iam ad religionis ingressum, nunc etiam uitam igne et patibulo eripiens, adeoque insaniens, ut denique ardelionem quendam, nebulonem ac sycophantam, hominemque peregrinum et alienigenam in archiepiscopum instituere mallet, quam uirum probum et bonum, omnium con sensu electum, aut alium quempiam ex regni inquilinis.
Archiepiscopus vero Suetie multo tempore exilium apud Danos passus est. Is enim cum Christierni regis causa ac Danorum fauore sustinuisset in
tilhørende Besiddelser, Herligheder og Rettigheder, som han ej tidligere kunde vinde ved nogen Rettergang. Ja han havde endogsaa, da han netop nærede et særligt had til Gejstligheden, alene i Kraft af sin Magtstilling og Myndighed og uden nogensomhelst Ret paa voldsom Vis med uretfærdig og usædvanlig Skat og Tynge plaget Biskopper og Prælater, ja hele Gejstligheden, som han dog med særlig Fromhed burde forsvare, beskytte og beskærme, saaledes som alle kristne Fyrster have gjort; men alligevel fratog han dem med Vold og Magt deres Privilegier, Friheder og Forrettigheder, som de nyde efter Kirkeloven og Kejserloven, og det gjorde han mod den Ed og det Løfte, han allerede tidligere havde tilsvoret dem og Riget. Paa Grund af disse forudnævnte og utallige andre Voldsomheder, Undertrykkelser og ukristelige Gerninger ere disse tre Riger, Danmark, Sverig og Norge, blevne saa ilde medtagne, at de ikke have en eneste Ærkebiskop, der beklæder sit Embede og nyder sin Ret. Thi efter at Ærkebiskoppen af Lund, den værdige Fader Byrge (salig Ihukommelse) var død, er Lunde Stift blevet saa ilde medtaget, at det ikke kunne lide værre Medfart. Nu indsatte han nemlig mod al Ret, hvem han vilde, til Ærkebiskopper og afsatte dem igen, idet han snart ved Trussel paa Livet tvang dem til at gaa i Kloster, snart endogsaa røvede dem Livet ved Baal og Galge og bar sig saa afsindigt ad, at han til sidst hellere vilde indsætte en stundesløs Vindmager, Døgenigt og Rænkesmed, en fremmed og udlændisk Person til Ærkebiskop end en brav og god Mand, der var valgt med alles Samtykke, eller hvilken som helst anden af Rigets indfødte Mænd.
Hvad Ærkebispen af Sverig angaar, da maatte han i lang Tid leve i Landflygtighed i Danmark. Thi uagtet han for Kong Kristierns Skyld og fordi han holdt med de Danske, i Sverig havde maattet udholde
