Tekstbase - kontekst
Du er på side 38 af 97 sider (Side 90 i forlægget)
Document Buttons
Suetia grauissimam obsidionem, letifera vulnera, omnium rerum ecclesie Vpsalensis direptionem, parentis etiam sui, ac amicorum duram captiuitatem, rerumque omnium depopulationem, insignis etiam castri euersionem, adeo non est consecutus apud regem Christiernum ullam gratiam, ut etiam idem rex, multis excogitatis dolis, ac mira uafritie, moliretur in penam capitis eiusdem Reuerendi patris.
De exilio archiepiscopi Noruagie sic res habet. Cum enim rex Christiernus multa multis annis machinatus esset in perniciem eiusdem Reuerendi patris, tandem, ut diu meditata perficeret, subornauit per quendam Ieorgium scribam, uocari prefatum Reuerendum patrem ad quedam comitia in Bergensi opido cum regni Noruagie magistratibus celebranda, hac ratione, ut ad primum ciuitatis ingressum mox caperetur captusque in saccum coniiceretur ac demergeretur in profundum maris. Quum hec clam agerentur, uolente deo, ac sibi fidentibus succurrente, insidie sunt eidem Reuerendo patri patefacte, qui confestim eodem quo iam uenturus erat ad comitia nauigio, transfretauit in Hollandiam, ac deinde Rhomam profectus migrauit ad dominum.
Sed et alij episcopi multi, quidam crudeliter morte affecti, nonnulli etiam suis sedibus pulsi, de quorum numero sunt episcopi, Ottoniensis, Strengenensis, Scharensis, Arosiensis, Oboensis, Opsloensis, Bergensis, Hammerensis, Stauangensis, non absque maxima iactura et grauissimis istorum trium regnorum dispendiis.
Insuper idem rex sola potestate et nullo iure grauiter afflixerat insignes nobilitate uiros auorumque
en haard Belejring, havde maattet døje livsfarlige Saar, havde maattet finde sig i, at Upsala Kirke blev fuldstændig udplyndret, hans egen Fader og Venner kastede i et haardt Fængsel og hans Hovedborg jævnet med Jorden, saa var han dog saa langt fra at opnaa nogensomhelst Gunst hos Kong Kristiern, at denne Konge efter at have udtænkt mange Rænker og med en forbavsende Snuhed stræbte efter at straffe samme værdige Fader paa Livet.
Med den norske Ærkebisps Landflygtighed forholder det sig paa følgende Maade: Efter at Kong Kristiern i mange Aar og paa mange Maader havde søgt at styrte samme værdige Fader i Fordærvelse, lod han ham endelig, for at han kunde iværksætte sin længe nærede Plan, ved en Mand ved Navn Jørgen Skriver kalde til Herredag i Bergen, hvor Norges Riges Raad skulde forsamles. Meningen hermed var, at han straks skulde gribes, saa snart han betraadte Stadens Grund, derpaa kastes i en Sæk og druknes paa Havets bund. Medens dette hemmelig forberedtes, blev ifølge Guds Vilje, der altid kommer dem til Hjælp, som stole paa ham, disse Rænker aabenbarede for samme værdige Fader, der paa samme Skib, hvormed han allerede var undervejs til Herredagen, straks sejlede til Holland, og derfra begav sig til Rom, hvor han er vandret til Herren.
Men ogsaa mange andre Biskopper ere paa en grusom Maade til Dels blevne aflivede, adskillige ogsaa forjagne fra deres Bispesæder, saaledes Biskopperne af Odense, Strengnæs, Skara, Vesteraas, Aabo, Oslo, Bergen, Hamar og Stavanger, disse tre Riger til den største Brøst, Skade og Fordærvelse.
Desuden havde samme Kong Kristiern alene med Vold og Magt og uden nogensomhelst Dom og Rettergang haardelig hjemsøgt fornemme Adelsmænd, der hørte til Rigets
