Tekstbase - kontekst
Du er på side 15 af 38 sider (Side A8v i forlægget)
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - LATIN
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
Addit se comitem, fugiens piscator ab vnda,
Quem soliti tremulæ tædebat arundinis vsus,
Nullaque cura fuit salientes ducere pisces,
Abijcit ast hamos, et lina madentia linquit.
Deserit igniuomos, cum dura incude, caminos
Hinc faber, illepida tinctus fuligine vultum,
Malleo et ingenti fremebundus forcipe venit.
Venit et impurus picea pinguedine sutor.
Ipse etiam sartor (quamuis pede claudus ab vno)
Forfice dira minans gressu vacillat anhelo.
Innumerique suas alij liquere tabernas,
Lucra requirentes maiora, labore minori.
(COR:)
O nimium fatuos, ô terque quaterque misellos,
Qui tali sese precio diuendere tentant,
Sicque suam dubiæ morti vouere salutem.
(THYR:)
Quid non dira fames auri committere suadet?
Hæc eadem vili non solum plebe creatos
Impulit, ast etiam generoso stemmate natos.
Imò alios etiam doctæ qui sacra Mineruæ
Castra reliquerunt, Martisque profana petebant:
Præ cunctis etiam quæ sunt auidissima, namque
Excipiunt quotquot, simul et quoscunque, valoris
Nec non respectu sine gentis, et ordinis omnj.
Tartareus veluti cunctis patet Orcus, et à se
Reijcit haud quenquam, aut numero satiatur ab vllo.
Sic tua conueniunt, Styge cum, Mars horride, castra.
Ad quæ tunc nigrum quoque se conferre Menalcam
Vidimus, ex vernis fuit is celeberrimus vnus
Dem ledsaged på flugt fra den rislende bølge en fisker
som var træt af den dirrende stang han altid sku stå med,
ikke gik op i at trække de springende fisk på det tørre,
men kasted krogene bort og forlod de dryppende liner.
Smeden forlod sin ildudspyende ovn og sin ambolt
vild og fnysende gal med ansigtet tarveligt sværtet
sort af sod og kom til med sin mægtige tang og sin hammer.
Skoma'ren også, smurt til med beg og smørelse, kom der,
ja, og skrædderen selv (om end han halted på benet)
truende vildt med sin saks og stakåndet vaklende fremad.
Talrige andre forlod på samme maner deres boder,
alle på jagt efter større profit for ringere møje.
(Corydon:)
Ak, de tåber, og ak, de aldeles elendige stakler
der forsøger at sælge sig selv for en sådan betaling,
og som derved betror deres liv til en ubekendt ende.
(Thyrsis:)
Hvad kan ikke den grufulde tørst efter guld lokke folk til?
Ikke alene de folk der blev til i den fattigste pøbel
driver den, også de få der er født i den fornemste adel.
Ja, og andre sågar, der opgav den lærde Minervas
hellige lejr, og slutted sig til i Mars' profane,
der er langt mer grådig og glubsk end nogen fordi den
optager hvem som helst, og så mange som helst, uden hensyn
hverken til dygtighed, eller til slægt eller rang overhovedet.
Og som Tartarus' dyb står åbent for alle og aldrig
afviser én eller helt blir fyldt op selv af vældige horder,
sådan er, grufulde Mars, din krig i samklang med Helved.
Den så vi nu Menalcas, den sorte, begive sig ud i.
Han der var langt den navnkundigste blandt krigsgudens lakajer,
