Du er her: Forside Tekstbase Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573), Side: 17 (B1v i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 17 af 38 sider (Side B1v i forlægget)

Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - LATIN Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
Virtutesque citant, ac omnia numina, testes, Cum neque virtutes curent, aut numina norint. Sæpè etiam superant, et sesquipedalibus hostes Longius absentes uerbisque minisque trucidant. Nunc arces capiunt, nunc vrbis mœnia rumpunt, Castraque deripiunt, at nil nisi verba supersunt. Isti ego quid valeant, sed verius omnia dicam: Multa vorant, et multa bibunt, mala plurima patrant. Et quos à sæuo debebant hoste tueri, Hos ipsi spoliant, primosque lacescere gaudent.
(COR:) Crudele et petulans genus est qui castra sequuntur, Namque licere putant etiam, quæcunque lubebit.
(THYR:) Hisque ita contractis, lustratis, atque decenter Instructis, mox in vicinos ducitur hostes. Mars aciem nostram direxit, et impulit ipse, Aduersam Bellona: nigros turbata capillos Et laniata genas, fluidoque cruore rubenti Circumcincta sago, madefactam sanguine belli Debacchante facem, dextra gestansque rotansque Antè suos graditur, mentesque accendit et iras. Ausa tamen non est in apertos ducere campos Ipsa prior, nostroque manus cum milite coram Conserere, ast intra notos munimine fines Et scopulis tutos, se continet, atque maniplos.
(COR:) Illa sui generis fecit de more profecto: Nam licet irarum vehementi fluctuat æstu, Terribiles spiratque minas, tragicoque furore Prouocat, inuicto simul omnia conterit ore
De kalder hver en dyd og de samlede guder til vidne skønt de hverken har sans for dyd eller kender til guder. Gang på gang får de fjenden i knæ og slagtet for fode (skønt han er langt af led) med en "grausame Salbe" af trusler, indtager borg efter borg, trænger ind i befæstede byer, plyndrer den fjendtlige hær – men ak, kun ord står tilbage. Skal jeg fortælle hvad den slags folk har forstand på for alvor: de er forslugne og de er fordrukne og de er for slemme! Ja, og dem de burde beskytte og værne mod fjenden, dem udplyndrer de selv, dem plager de selv som de første!
(Corydon:) Den slags mænd der drager i krig er rå og brutale for de tror at alt hvad man kan, må man også have lov til.
(Thyrsis:) Men da nu de mænd var hvervet og mønstret og derpå passende rustet til kamp, blev de snart sendt over mod fjenden. Vores armé stiller Mars op til slag, han driver dem fremad. Fjenden formerer Bellona: med sort og strittende hårpragt kinderne flænget til blods med en hærførerkappe omkring sig, rød af det silende blod, og en hvirvlende fakkel i hånden, drivende våd som den er af blodet der sprøjter fra slaget, skrider hun foran sit folk og opflammer vreden i sindet. Men hun savner dog mod til at føre dem ud i det åbne før de andre og møde vor hær i et direkte kampslag, nej, hun holder sig selv og tropperne inde bag grænsen i det hjemlige land, trygt skjult bag fjelde og borge.
(Corydon:) Derved gjorde hun netop hvad den slags plejer at gøre: Ganske vist bruser hun op i forbitrelsens mægtige brænding, udspyr truende ord, opgejler med rædselsfuld rasen, sønderflår samtidig alt med sit gab, som ingen kan standse,