Tekstbase - kontekst
Du er på side 31 af 38 sider (Side B8v i forlægget)
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - LATIN
Amerinus: Egloga de Pacis Foedere (1573) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons
Qui vix in nostros vestigia fixerat agros,
Cum se, cum socijs iam prodere turpiter ausit.
Nectit namque moras, et idonea tempora differt.
Flagitat æstiuo Brumalia frigora sole,
Frigore Brumali sed contrà æstiua requirit
Tempora: Vere tener non sufficit herba caballis,
Autumno hanc hostis maturam falce recîdit.
Pastores alij causam statuêre timorem,
Quo formidaret sic hostes, atque pericla:
Sed pars perfidiæ factum, technasque putabant.
(COR:)
Desipit is, causam qui non concedit vtramque
Præcipuè postremam: etenim sic fallere tempus,
Est vetus aucupium: prolixo tempore namque
Militibus lentis, prolixa stipendia surgunt.
(THYR:)
Me Faunus, sic est: id nunc ego cogito primùm:
Hinc eius tam segnis erat progressus in hostes,
Impiger at reditus: Sed sic dum fallit, agitque
Seriò nil, volitat pernix occasio, tantum
Fronte prehensibilis: multi labuntur et anni:
Impediuntur et hinc fortunæ munera nostræ.
Non tamen intereà Mars et Bellona quiescunt,
Propositum sed quisque suum vehementius vrget,
Instigando viros: is nostros, illa propinquos,
Alternam in cædem, nec non ad mutua damna.
Vndè tot ærumnæ, tanta infortunia, totque
Casus, Quεῖs vidi non tempore tristius vllo.
Nam præter strages hominum miserandaque fata
Quos partim subitò violentus perculit ensis,
Aldrig så snart havde den mand sat sine ben i vort rige,
før end han og hans mænd lod os se deres hæslige væsen.
For han forhalede alt og skød ud hvad der just var belejligt,
krævede vinter og frost i sommerens blændende solskin
krævede omvendt i vinter og frost et sommerligt vejrlig!
Når det blev vår, var det spirende græs for knapt til hans heste,
når det blev høst, skar fjendernes segl det modne til jorden.
Nogle af hyrderne holdt på at grunden til dette var fejhed,
at det skyldtes hans skræk for fjenden og alle slags farer.
Men der var også en del der kaldte det falskhed og snigløb.
(Corydon:)
Man tar da fejl hvis man ikke lar begge bevæggrunde gælde,
og den sidste især, for den slags trækken i langdrag
er jo en ældgammel sport: jo længere sløve soldater
udsætter sagen, jo højere sold får de også til gode.
(Thyrsis:)
Ja, ved Faun, du har ret! Og først nu tænker jeg tanken!
Det var da derfor han var så sen til at drage mod fjenden,
og så kvik til at komme retur! Og mens han så lusket
intet for alvor får gjort, flyver chancen for handling, der kun kan
gribes i nuet jo bort, og år efter år går til ende.
Ja, også det kom på tværs for de gaver vor skæbne ku skænke.
Men imens holdt Mars og Bellona sig ikke tilbage,
stadig mer heftigt og vildt drev begge nu på med projektet
med at ophidse folk – han her og hun hos vor nabo –
både til indbyrdes drab og til gensidig skade for begge.
Heraf plagernes tal og sorgernes mængde og alle
de tragedier hvis lige i gru jeg aldrig har hørt om.
Ud over alt hvad mennesker led af blodbad og ufærd
når de enten blev hugget ihjel af et pludseligt sværdhug,
