Tekstbase - kontekst
Du er på side 135 af 263 sider
Document Buttons
Oc naar i grønnen Dal, af dem saa faur en Skare
Forsamles frydelig, en Flood oc Aa de giøre,
Oc den først viidt om Land, oc saa i Hafvet føre.
Her i staaer troolig bi snee-fieldene som striide,
Om Vaar oc Sommer-tiid heel strømmende nedflyde.
Men finder Becken Huus oc Hyttefad' i enge,
Natuurlig grafvede, den ej spadserer længe,
Men giør sig til en Søø, som sig med Regn opholder,
Oc tiit med Kilde-spring, samt Snee oc Haulen kolder.
Men kier oc døfvel maae til Regnens Naade liide,
Oc voxe til oc fra, fortørres somme tiide.
Dog haer (som før er sagd) de Kilder, Aaer oc Flooder
Den mæctig' Ocean til Fader, Jord til Moder.
Thi hand baad' underjords haer sine lønlig gange,
Sin' Aaer oc Kilde-spryng, oc der til damme mange.
Hand maae oc lade til den Snee som Klippen drifver,
Oc meest hver Draabe Regn som Sky hin mørke gifver:
Men faaer dog sit igien som hand til Soolen yder,
Naar Regn oc striiden Elf med Bek oc Bro udflyder.
Thi som i Panden heed den damp mod hielmen stiiger,
Der tyknes meer' oc meer', om udgang far oc hveger,
Til det forkryded Vand til Draaber sig forsveder,
Oc giennem Piiben varm i Glasset drypper neder:
Saa Soolens straale heed subtiligt Vand opdrager
I Luften mod sig højt, oc som i Hielm optager,
Oc siden lader det i Draabe-viis nedplatte,
At Hafvet faaer igien med tiiden, hves det aatte.
Med saadan Gafv' oc Laan velsigned Sool den bliide,
Opholdera lle Vand, i Verden al hin viide.
De Floders Mact oc Art, som Landet giennem gange,
Her Synder, der i Nør, hvad Riigdom de med Prange,
Er u-fortælleligt. Om jeg det skulde skrifve,
Jeg maat' i hundret Aar der i Studenter blifve.
Om dig, Riphæiske Flod, de Schyters Land bespiller
Oc Asiam slet fra Europæ Grentser skiller,
