Tekstbase - kontekst
Du er på side 147 af 263 sider
Document Buttons
Din ædle Druue saft med sine Perler klare
Beskedeligen brugt, giør hiertet læt i fare,
Forlufter Spiritus, som Sorgen ofte søger,
Oc hiernen styrker fast, Hukommelsen forøger,
Med got oc sunder blood de Aarer tomme fylder,
Den gusten falmed kind fornyer oc forgylder,
Hin kaalde Mafve svag forvarmer oc bestyrker,
Den fuctig skade vel purgerer: oc udtyrker
In summa Viindru-saft, den hviide, blanke, røde
Paa mange hundret viis Natuuren frels af nøde.
Dog maae hoos dig i Choor, den palme billig stande,
Som fordum samme dag, i Indianske Lande,
Min Guds almæctig Røst af Jorden bød at skriide,
Oc bære Kiortel grøn, ret Vaar oc Vinter-tiide.
Fornumstig Læser min, du maat vel paa mig klage
Jeg giør dig tiiden lang, udi min Urte-hafve:
Men hafven den er stoor, de trær oc Urter mange,
Jeg kand i et Qvarteer, den tract ej giennem gange.
Dog end det eene træ med gunst mig lad beskrifve,
Saa vil jeg u-fortøfd mig under Jorden gifve.
Som Ceder meget rank er Indianske Palme
Hun blad i toppen bær', oc at hun ej skal falme
Vandbred den elsker fast: Oc under samme blade,
Nedkrummed som en hielm, groer fructen uden skade.
Cocos den samme Fruct de Portugiser næfne,
Oc voxer klase tal, ti, tolf, hver andre jæfne.
Den Indianske nød (som vi det meenlig kalde)
Vel som een nydde stoor i Landet der kand falde;
Men skallen ej saa stor. Naar barkenførst den grønne
Afrifvis, tørris vel, udteses hamp den skønne,
Til tackel oc til toug saa got er intet andet,
Der af er alle reef, som bruges der i Landet.
Om dem oc fattes Segl de blade sammen binde,
Oc giøre dug deraf, som andet garn oc tvinde.
Naar fructen meest er moed, med Saft den ofverflyder,
