Tekstbase - kontekst

I Kiøbenhaffn haffde hand taget sig for, Med Vold oc Skandstze med Spjr oc Tor, Med Gryfftter oc grønniste Hauffue. Och andden meer Bygning, hand haffde i gær, Paa atskillig Stæder baade hær oc dær Som laa ham vel fast i Sindde. Och sændde en hob aff sin Flode vd, I Væstersøen med Skiold oc Spiud, Derr Manddom oc Seyer at vindde. Saa gaff oc Norrig ham mere wmag, Maatte der forskriffue en Herredag, Sig sælffuer derr hæn begjffue. Med mangge fleer Sager som derr laa paa, Som vildde ham røre oc tuingge fra, Dend Grønlandtz Seylladtz at drjffue. Mæn hand greb sig til Mod oc Sind, De Sager de gick for driffuendde Vind, De kundde ey lengge standde. Hand stilled huær i sin Ordning oc Reed, Dæd siyntis at komme ham alldrig veed, Saa lætt riddis de fra handde. Thi loed hand føre oppaa dend Pladtz, Tho aff sine Skjbe, som bøde vell Tradtz, De skønnist paa Vanddet kand rindde, Troost oc Barcken saa næffned mand dem, Vdtackling oc Reedning det gick foert frem, Saa giordde det oc derr indde. Med Prouiandt, Rystning, Folck oc Gods, Och anddet som skuldde derr følgge hoss, Saa længge dend Reise kund' vare. Hand sætte derr offuer een Dansker Mand, Carsten Richkardtzsøn fød i Holldster Land, Som før hæn i førige Aare. Haffde tiænt hans Fader oc stilled sig fijn, I Skibs Bestilling for Capetijn. Och siden hoesz fræmmede Herre. I Vnggern och Polen for Guld oc Gældt, Forholddet sig som een dapffer Hældt, Och kommed derr fra med Ere.