Tekstbase - kontekst

GVDS Rige, oc saa voris Danske Mact, Motte spredis til Værdens Ende, Och komme jo længer i Floer oc Acht, Och gangis all Lycke til hende. Huad mere som kunde væll føris her ind, Det lader mand vde bliffue, Vil mand der lægge paa støre vind, Saa kand det oc mere giffue. Er dette dig ringe: lad det dog være gott, GVD nøyes end sælff met ringe, Men offuerdaad giffuer kun spee oc Spott, Huad er effter huær Mands Sinde? Thi scriffuer wi Bøger som Bonden saaer Korn, At det kand vexeligt bliffue, Er dær iblandt noget goldt oc Forn, Det vil sig met Tiden væll giffue. Men saaede ey Bonden: da fick wi ey Brød Oc vilde der ingen scriffue, Da bleeff der mange Herrer oc driffter død, Som Pænnen holder i Liffue. Bonden hand saaer: oc Solen skin frj, Och Skyen giffuer Dugh oc Væde, Jeg scriffuer, een anden hand falder mig bj, Den Tredie giør sammelede: Saa kand bode Kornet oc Bogen groe, Slæt intet kand intet giffue. Men naar der er noget at bygge paa, Saa kand mand een Giærning driffue. Her findis iblandt, baade hær oc dær, Mange Fordums Sager oc Orde, Bulle oc Pale oc anden slig Fær, Som mangen vell laste torde. Men gammel Snack vil ha' gammel Skick Mand kand det ey anderlund gøre, Mand maa det sige aldt som det gick, Ellers fanger mand ilde at høre. Her skødis ey fræmmed ey prechtig Ord, Men holdis god gammel Dansk' vane,