Du er her: Forside Tekstbase Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589) Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589), Side: 103 (117 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 103 af 164 sider (Side 117 i forlægget)

Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589)
Document Buttons
I alskens Sorrig oc Nød, Som mig kand vederfare. Vnd mig oc det aff Hiertens grund, Ieg kunde min Fiende tilgiffue, Oc elske hannem i allen stund, Oc i din Fred saa bliffue, At ieg maatte vorde dig saa lig, Oc elske mine Wuenner, Oc bekiende, Dig Fader i Himmerig, Nu oc foruden all ende. Lad ingen Modgang, Lyst eller Nød, Saa sterck mig komme til hende, Huad heller ieg skal leffue eller dø, At de mig fra dig vende, Lad ingen ting vær’ mig saa kier, Der mig skal fra dig drage, Alle mine Dage, Aff alt det i Verden er, Du skalt mig ene behage. Ieg ligger her i Aandelig strid, Den Dieffuel giør mig stor vaande, Oc giør der til sin største fljd, At komme sig mig til Haande. Thi hielp oc styrck min Skrøbelighed, Ellers saa maa ieg falde, Nu met alle, Scrifften siger, du est tro, Thi monne du mig hussuale.
Den CXXVIII. Psalme, at bede om Guds Velsignelse.
HVo som vil salig vdi Verden leffue, I HErrens ord oc fryct skal hand sig øfue.