Du er her: Forside Tekstbase Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589) Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589), Side: 109 (123 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 109 af 164 sider (Side 123 i forlægget)

Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589)
Document Buttons
Oc en Vrt som Blomsteret haffuer mist, Naar Vejret der hart paafalder, Da findis det icke meer: Saa gaar det met vor Alder, Vort Endeligt er oss nær. HErrens Miskundhed alleene, Bliffuer nu ocsaa euindelig, Alt hoss sin Brud den reene, Som hannem frycter hiertelig, Oc holder hans Bud oc Villie, Hand boer i Himmelen vist, Hans Engle hannem der tiene, Oc prjse met høyer Røst, Den store HERRE til ære, Oc siunge hans hellige Ord, Min Siel hans Loff skal lære, Nu offuer den gantske Iord, AMEN.
En anden Loffsang.
GVds Godhed ville wi prjse, Wi Christne store oc smaa, Met Sang oc andre Viser, Hannem altid tacke saa, For sine Velgierninger, Hand dette Aar forgangen, Beujset haffuer mangen, Som vel befundet er. Først lader oss betracte, Den Herris store Miskund, Oc icke saa ringe acte, Hans Velgierninger mangelund, Men altid tæncke der paa, Huad hand i Aar haffuer giffuet,