Tekstbase - kontekst

HOlt Gud for Øyen, hannem elske oc frycte, Beuare din ære oc gode rycte, I din egen Sag vær vijss oc forsictig, I fremmet Handel tro oc oprictig, I Raadslag met andre vær klog oc vitzig, I Vrede vær ey forsnar oc hitzig. Naar du en tingest begynder paa, See altid huad ende den kand faa, I got Forsæt vær stadig oc fast, I dine Ord betæncksom, sandru vden hast, Ingen tingest en snarer foractelse hiembær, End den i Ord oc Gierninger lætferdig er: Flittig oc tro i dit Kald skalt du være, Berømme dig ey aff det du kand giøre, Skeer dig wræt, vær taalmodig at lide, Giør ingen Wskyldig wræt nogen tide, Est du sund oc karsk, vær ey forglad, Est du skrøbelig, haff ey wlad: Haffuer du god Lycke, opheffue dig ey, Haffuer du Wlycke, befale Gud din Vey: Tro du Gud vel, lad Verden men bruse, Lad ingen dig fra Rætferdighed kiuse, Forlad dig paa Gud i all Kaarss oc Fare, Thi hand kand alle sine beuare: I Pestilentz, Krjg, Hunger oc Nød, Oc alt det dem hende kand i Liff oc Død, Forsøm dog ey, middel oc lempe at bruge, Met Handske kand mand Neller opluge: Hiemme i dit Huss maat du vel regære, En andens Huss skalt du ey reformere, Holt din Hussholdning sparsommelig, Offuerleg din Tæring, see vel for dig, Vær Veluillig, Kostfrj, til ære, I andet holt maade at øde oc tære: Gack flittig til Kircken, Guds Ord at høre,